Design denmark

1 mio. brugere og 100 mio. kr.

Der er noget at fejre hos SkabelonDesign: De har nemlig rundet 1 million daglige brugere af deres løsninger! ”Daglige brugere” skal her forstås på mængden af brugere, som hver dag har adgang til et eller flere af SkabelonDesigns værktøjer i Microsoft Office Word, PowerPoint, Excel og Outlook. SkabelonDesign har gennem de sidste 14 år været eksperter i implementering af visuel identitet og når visionen er og har været, at være verdens bedste konsulenthus indenfor Brand Management og brugervenlighed i dokumenter og præsentationer, så er det ikke så sært at netop denne milepæl er en stor ting for den danske softwarevirksomhed, der lever af at implementere design.

Arbejder hver dag med implementering af visuel identitet og nu er det altså blevet tid til at kigge indad.
“Vi udvikler os og har forsøgt at afspejle det i vores revitaliserede identitet, som understøtter vores missions to fokusområder:  1) Implementering af kundernes visuelle identitet og 2) effektivisering af hverdagen for vores brugere. Vi arbejder konstant på at udvikle værktøjer, der løser vores kunders udfordringer og vi undersøger og dokumenterer anvendelsen af dokumenter og præsentationer for at finde løsninger på, hvordan den enkelte bruger, kan blive mere effektiv. Og med mere end 1 million daglige brugere har vi både nogle spændende muligheder for, men også en forpligtelse til, at lave ting, som vores brugere bliver glade for.” Fremgår det af hjemmesiden – hvor det iøvrigt også er muligt at se den revitaliserede identitet.

SkabelonDesigns søstervirksomhed Templafy rejser 100 mio. kr. i ny kapital
Den 13 februar 2018 annoncerede danske Templafy, at de har gennemført en serie B-investeringsrunde på 100 millioner kroner. De nye investorer er amerikanske Insight Venture Partners og engelske Dawn Capital. Templafys første investor, SEED Capital samt andre eksisterende private investorer deltager også i runden. Selskabets første investor kalder investeringen en ”kæmpe blåstempling”.

Selskabet har udviklet en SaaS platform, der sikrer, at de tusindvis af dokumenter, der hver dag produceres af medarbejdere i store virksomheder, ser ud som de skal, og gør det hurtigere for medarbejderne at lave dokumenter.

Investeringen skal bruges til at gennemføre Templafys ambitiøse vækstplan, som omfatter hurtig kommerciel skalering, udvidelse af produkt- og integrationsmuligheder, med det mål at hjælpe endnu flere store virksomheder med at få kontrol over det Templafy kalder ”dokumentanarki”.

Templafy’s kundebase omfatter allerede flere af de verdensomspændende revisionsfrimaer (kendt som the Big Four) og advokatfirmaer (kaldet Magic Circle)samt store multinationale virksomheder inden for en bred vifte af brancher i alle dele af verden.

”Vores produkt skaber synlig og målbar værdi for vores kunder, og at vi så hurtigt er blevet etableret internationalt, viser, at Templafy har en vigtig plads i økosystemet omkring enterprise software.”
”Vores kunder forstår vigtigheden af konsistent brug af deres brand og  effektiv udarbejdelse af dokumenter i et fremtidssikret system, hvilket er grunden til, at de vælger Templafy. Vi glæder os til at gøre brug af Insight Venture Partners’ og Dawns betydelige erfaring med international skalering  og til at fortsætte med at forbedre vores produkt til glæde for vores nuværende og fremtidige kunder.” siger Jesper Theill Eriksen, CEO hos Templafy. 

“Som første investor er det en fornøjelse at se, hvordan Templafy har udviklet sig. Med deres dybe domænekendskab og det rigtige team på plads frigives Templafys fulde potentiale. Templafy er blevet valideret yderligere ved at tiltrække globale kunder så vel som Insight Venture Partners og Dawn som nye investorer. Insight og Dawn kender det her space særdeles godt og vil bane vejen for en øget tilstedeværelse på det engelske samt amerikanske marked. Det er uhyre sjældent at en dansk virksomhed tiltrækker en amerikansk fond som Insight og det er en kæmpe blåstempling af virksomheden,” siger Lars Andersen, der er partner i Danmarks største og mest aktive venturefond for tidlige investeringer, SEED Capital.

”Danmark er hjemsted for en hurtigt voksende softwareindustri, tydeliggjort igennem Templafys innovative teknologi. Vi er imponerede over Templafys evne til at tiltrække højt profilerede, internationale kunder fra deres base i København. Vi ser frem til at arbejde sammen med Templafy om nye muligheder, og ultimativt skalere virksomhedens succes til det næste niveau.” siger Jeff Horing, grundlægger og administrerende direktør i Insight Venture Partners.

Om  Templafy:
Templafy er en brugervenlig løsning til styring af virksomheders skabeloner og dokumentindhold. Ved at gøre virksomhedens skabeloner, brandmateriale og indhold tilgængeligt direkte i Microsoft Office sikres strømlinet kommunikation i alle dokumenter, præsentationer og emails. Med Templafy kan multinationale virksomheder centralt styre deres brandidentitet og øge medarbejdernes produktivitet.

Templafy blev grundlagt i København i 2014 af et team med over 15 års erfaring med skabelonhåndtering og dokumentautomatisering og har udviklet en cloud-baseret enterprise løsning, der nu sætter markedsstandarden for denne kategori – valideret af enterprise kunder i hele verden.

For mere information om Templafy og besøg vores website, www.templafy.com eller følg os på LinkedIn: www.linkedin.com/company/3585015 eller Twitter: @templafy.


TEMPLAFY PRESS KIT HERE:
 http://download.templafy.com/press/Templafy%20Press%20Kit.pdf

MEDIA CONTACT: Lucy Mehrtens | +45 31 26 75 14 | lvm@templafy.com

Kommende arrangementer