Design denmark

Business by Design åbner for ansøgning til NEXT LEVEL DESIGN 2017

Business by Design åbner for ansøgning til NEXT LEVEL DESIGN 2017

Business by Design åbner for ansøgning til NEXT LEVEL DESIGN 2017

Det intensive forløb NEXT LEVEL Design udbydes nu for tredje gang for alle ledere, der er interesseret i at styrke og udvikle deres designvirksomhed.

NEXT LEVEL DESIGN retter sig mod ledere ledere i etablerede designvirksomheder, og har fokus på forretning, strategi og salgsarbejde. Du får både inspirerende oplæg og konkrete værktøjer. Samtidig får du lejlighed til at møde skarpe profiler i og uden for designbranchen og udbygge dit professionelle netværk.

Forløbet
Next Level Design bringer dig fra en indledende re-framing af din virksomhed og dens værditilbud, gennem en strategi for dine produkter og services til taktiske greb om dit salg. Hver session tager afsæt i de nyeste forretningsmæssige metoder til at komme nærmere dine kunder.

Forløbet består af tre sessioner med tre overordnede temaer:

1: Fortællingen om virksomheden
Hvordan bliver du bedre til at formidle din virksomheds fortælling, så I fremstår mere attraktive i mødet med jeres kunder? Det skal vi blive klogere på til den første session. Det handler ikke bare om, hvad du skal være bevidst om i din kommunikation, men også om hvad det er for en mission, I er på som virksomhed, og hvilke problemer i vil løse for kunderne.

  • Nye måder at frame din virksomhed og jeres værditilbud
  • Inspiration til at bruge fortællinger som kommunikationsredskab
  • En stærk fortælling om din virksomhed, som du kan bruge i salgsarbejdet

2: Fra DNA til produktstrategi
Din produktstrategi hænger uløseligt sammen med virksomhedens DNA. Strategiplaner hører fortiden til – i stedet gælder det om at have en klar vision om, hvorfor virksomheden eksisterer og være i stand til at forme sit produkt og sin service i mødet med kunderne. Centrale spørgsmål for session to er: Køber dine kunder virkelig det, du tror, du sælger? Hvor er det i virkeligheden, du adskiller dig fra dine konkurrenter?

  • Input til at skærpe din virksomhedsprofil og DNA
  • Udvikling af din virksomheds produktstrategi og konkrete cases til salgsarbejdet
  • Feedback på, hvordan du positionerer og præsenterer services i mødet med kunder

3: Digitalt og netværksdrevet salg
I den tredje session har vi fokus på det konkrete salgsarbejde. Det kommer til at handle om, hvordan du kan bruge netværk og digitale platforme til at arbejde med salg på nye måder. Vi beskæftiger os med thought leadership og social selling – og du vil arbejde konkret med dit pitch af virksomheden. Udbytte af dagen:

  • Inspiration til, hvordan du kan gøre dig selv til though leader
  • En systematisk tilgang til at udvikle opgaver og kunder gennem netværk
  • Udvikling af pitch og cases til en udvalgt kunde
  • Mål og handlinger for dit salgsarbejde i det kommende kvartal

Tilmelding og det med småt
NEXT LEVEL er målrettet ledere af etablerede designvirksomheder med ambitioner for deres forretning. Hver virksomhed kan deltage med 1-2 personer på ledelsesniveau.

NEXT LEVEL udbydes af Business by Design i samarbejde med More Creativeder er er rygraden i Region Midtjyllands kreative vækststrategi. Målet er at styrke den kreative økonomi i regionen. Forløbet faciliteres af Seismonaut, der har speciale i forretningsudvikling inden for de kreative erhverv.

Tilmelding og spørgsmål om forløbet kan rettes til projektleder Jeppe Nørager fra Business by Design på jn@designdenmark.dk og 2573 7230.

Tilmeldingsfrist: Mandag den 15. maj 2017, kl. 12.00.

Der er maksimalt er 15 pladser på forløbet. Deltagerne screenes og udvælges af Business by Design og Seismonaut. Ansøgere får besked om deres deltagelse senest d. 18. maj.

Se invitationen her (pdf)