Design denmark

Danish Design Award 2018 åbner for indsendelser

Danish Design Award 2018 åbner for indsendelser

Danish Design Award 2018 åbner for indsendelser 

 Danish Design Award åbner i dag for indsendelser af designløsninger til 2018-udgaven af Danmarks store designpris, som hylder virksomheder og designere for den effekt, design skaber i industri og samfund.

Danish Design Award modtog sidste år over 200 designløsninger, der demonstrerede værdiskabelse på tværs af industri, dagligliv og samfund. Kategorierne er igen i år justeret og udviklet med hensyn til bedst mulige indsendelsesvilkår for virksomheder og designere.

Christian Bason, direktør i Dansk Design Center, siger:

– Med Danish Design Award går vi foran med en anden type visionær designpris, som i tråd med tiden, hylder design som et værktøj, der medvirker til at skabe værdifulde løsninger på tværs af sektorer. Vi ser ikke isoleret på specifikke designgenrer eller –typer, sådan som man har været vant til i andre designpriser, men på effekten og værdien, designet skaber. Alle kan altså sende ind, uanset om man står bag et møbelprodukt, en service eller en brandingløsning. Det er effekten og værdiskabelsen, der afgør relevansen og hvilken kategori, der er relevant at sende ind i.

Henrik Weiglin, direktør i Design denmark, siger:

– Vi står i den glædelige situation, at prisen på imponerende kort tid er blevet en pris, som designere og virksomheder lægger mærke til og gerne vil vinde. Det kan vi se på indsendelseskvotienten de tidligere år, og på bredden og innovationskraften i løsningerne. Desuden oplever vi stor interesse hos designerne selv, fra industrien og kommunerne. Vi er derfor også meget bevidste om, at vi står med et vigtigt samarbejde og setup, der er meget mere end en prisfest. Danish Design Award er også en oplysningskampagne, der formidler, den forskel design gør og bredden af dansk design. Den er med til at fremme efterspørgslen på design til gavn for virksomheder, borgere og samfundsøkonomien.

Hvert år måler Danish Design Award den effekt en award-deltagelse har skabt for finalister og vindere – ligesom hver løsning vurderes på værdi og effekt i designkonkurrencen. Allerede i 2016 skabte Danish Design Award ifølge sin effektmåling et bidrag til den private værditilvækst på knap 47 mio. kr.[1]

SE OGSÅ: Tilmelding til Danish Design Award 2018

Årets 15 designpriser er:

BUSINESS

Message Received
– en designpris for løsninger, der leverer et budskab på effektiv, enkel og smuk vis.

Save Money
– en designpris for løsninger, der reducerer omkostninger.

Share Resources
– en designpris for løsninger, der gør det enkelt og effektivt at dele ressourcer mellem mange.

Building Markets
– en designpris for løsninger, der øger omsætningen.

INDIVIDUAL

Better Work
– en designpris for løsninger, der har en positiv effekt på vores arbejdsliv.

Daily Life
– en designpris for løsninger, der forbedrer vores hverdagsliv.

Feel Good
– en designpris for løsninger, der taler til menneskers følelser og sanser og simpelthen giver en sublim oplevelse.

SOCIETY

Healthy Life
– en designpris for løsninger, der fremmer sundhed i krop og sind for mange.

Better Learning
– en designpris for løsninger, der fører til nye måder at lære og uddanne på.

Clean Society
– en designpris for løsninger, der respekterer eller renser det naturlige miljø.

Outstanding Service
– en designpris for løsninger, der forbedrer eller redefinerer en service.

SPECIAL

Visionary Concepts
-en designpris for løsninger, der er uden for rækkevidde men ikke ude af syne.

Icon Award
– en designpris for et unikt produkt, løsning eller person, der er blevet et internationalt ikon.

Young Talent
-en designpris for et exceptionelt talent, 30 år eller yngre.

Employment Growth
– en designpris for løsninger, der skaber arbejdspladser i Danmark.

People’s Choice
– en designpris for løsninger, der vælges af folket.

Danish Design Award-juryen 2018

Danish Design Award sammensætter sin jury af et hold med business- og designkompetencer, der matcher prisens kategorier og bedømmelseskriterier. Juryens internationale profil er i 2018 skærpet i kraft af 3 internationale jurymedlemmer fra Singapore, Kina og USA.

Juryen ved Danish Design Award 2018 er:

  • Agnes Kwek, Executive Director, Singapore Design Council
  • Charlotte Sahl-Madsen, adm. direktør, Børnenes Hovedstad
  • Claus Skytte, forfatter, kreativ strateg og medstifter af Resecond / Claus Skytte Holding
  • Joel Towers, Executive Dean, Parsons School of Design
  • Lene Dammand Lund, rektor, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), bestyrelsesmedlem i Design denmark
  • Lotte Lyngsted Jepsen, Innovation Director og Partner, Hatch & Bloom
  • Mads Quistgaard, Design Director, Urgent Agency
  • Peter Hebin Bruun, chef for kommunikation og CSR, Vækstfonden
  • Pil Bredahl, direktør og indehaver Pil Bredahl Design, designfaglig næstformand i Design denmark
  • Richard Hsu, medstifter og kreativ direktør i Pan-Asia network / kurator og kreativ direktør i TEDx Shanghai og TEDx Senior Ambassador to China
  • Rikke Ulk, chefantropolog og direktør, Antropologerne
  • Søren Skafte Overgaard, kommunikationsrådgiver og partner, FRIDAY & Partners
  • Thomas Ibsen, founder og Creative Director, PLEASE WAIT to be SEATED
  • Thomas Madsen-Mygdal, co-founder og adm. direktør, Twentythree
  • Vigga Svensson, co-founder og direktør, VIGGA.us

Juryformand (uden stemmeret):

  • Jesper von Wieding, Strategic Creative Director Pearlfisher / 3X / bestyrelsesmedlem Design denmark

Bag Danish Design Award står et samlet dansk designfelt bestående af designbranchens egen organisation Design denmark og Dansk Design Center.

Læs mere om Danish Design Award – kategorier, kriterier, FAQ mm på www.danishdesignaward.com
Find også Danish Design Award på Facebook.

For yderligere information, kontakt
Susanne Bendsen, kommunikationschef
Design Denmark (Dd)
Email: sub@designdenmark.dk

Christina Melander, programchef Danish Design Award
Dansk Design Center (DDC)
Email: cme@ddc.dk

 

[1] 31 finalistvirksomheder til Danish Design Award 2016 har vurderet designprisens betydning for dem. De 31 virksomheder forventer samlet set, at deres deltagelse i prisen vil skabe et bidrag til den private værditilvækst på knap 47 mio. kr. de næste tre år. Danish Design Award giver virksomhederne øget branding og markedsføring, som igen fører til styrket salg og eksport.