Design denmark

Danske designrådgivere kan tage verden med storm

Af Henrik Sølje Weiglin, vicedirektør Design denmark og Christian Bason, adm. direktør Dansk Design Center

Danske møbelproducenter er i fuld gang med at erobre de internationale markeder, men indtil videre har kun
få af designrådgiverne tilsvarende succes. De får ikke skabt den globale vækst, som Danmarks unikke design-brand gør muligt. Det skal der gøres noget ved.

Dansk design buldrer frem i disse år. Eller rettere, en del af dansk design buldrer frem. Møbelvirksomheder som Hay, Muuto og Normann Copenhagen er i fuld gang med at indtage verdensmarkederne, men når det kommer til den del af designbranchen, som ikke fabrikerer slutprodukterne, men som lever af at rådgive om design, er sagen – med få undtagelser – en helt anden. Det ser vi mindst tre problemer i.

For det første får vi ikke den vækst og jobskabelse som stærke rådgivervirksomheder kan levere. For det andet har danske produktions- og servicevirksomheder inden for alt fra vand, klimateknologi, farma, medico og velfærdsservice ikke har de fornødne designpartnere. Og for det tredje må globale koncerner, som overvejer at placere investeringer og afdelinger i Danmark, se langt efter de danske designrådgivere.

Amerikanerne stjal dansk design
Designguldalderens ikoniske produkter af bl.a. Wegner, Jacobsen og Mogensen havde principper som enkelhed, pragmatisme, ærlighed, demokrati og funktionalitet i højsædet, og er stadig det, mange af os elsker, ved godt produktdesign. Mindre kendt er det, at vi i Danmark og Skandinavien også var de første til at arbejde systematisk med ’participatory design’, altså designprocesser hvor kunder, brugere og medarbejdere involveres i udviklingsarbejdet. Participatory design byggede så at sige videre på produktdesignernes tilgang – blot udvidet til ’moderne’ principper om samarbejde og inddragelse. Allerede i 1970’erne lagde vi fx herhjemme vægt på, at medarbejderes erfaringer og behov blev tænkt med ind i nye it-løsninger.

Den danske evne til at designe sammen med brugerne, er imidlertid for længst opdaget af USA og andre af de nationer, vi konkurrerer mest med. Fx hos et af verdens største designbureauer, amerikanske IDEO, som blot kalder det ”human centred design”. Ligeledes går designbegreber som ”co-design”, ”design thinking” og ”service design” deres sejrsgang i hele verden, men man hører imidlertid sjældent om det skandinaviske ophav, og meget få nordiske designaktører er kendt globalt. Amerikanerne har ganske enkelt stjålet den danske designtradition. Nu vil vi have den tilbage!

Vi mister vækst og job
Konsekvensen for Danmark er nemlig, at vi ikke er på radaren, når fremtidens milliardindustrier opsøger designtalent (salget af danske Designit for et trecifret millionbeløb til it-giganten Wipro i sommer, er undtagelsen, der bekræfter reglen). Mens ledigheden blandt designere i Silicon Valley er tæt på nul, skærer vi herhjemme kraftigt ned på optagene til designuddannelserne af en frygt for høj ledighed blandt fremtidens kandidater.

Sådan styrker vi de danske designrådgivere
Inden for det kommende år forventes det, at regeringen vil lancere et vækstteam bestående af erhvervsledere og eksperter, som skal sætte fokus på potentialerne i de kreative erhverv. Her bør være et særskilt fokus på de danske designrådgivere. Tillad os at give fire tip, som gruppen kan starte sit arbejde med:

  • Kortlæg Danmarks designlandskab: Der er i dag ingen klar viden om hvor mange designrådgivervirksomheder, vi har i Danmark, hvad deres eksportandel er, og hvordan de ser på fremtiden. Vi bør skabe et nyt, systematisk vidensgrundlag, så vi reelt kan se, hvor der er potentialer og udfordringer.
  • Brug designrådgiverne: Vi ved, at næsten halvdelen af danske erhvervsvirksomheder ikke bruger designere i deres produkt- og forretningsudvikling. Derfor er det en lavt-hængende frugt at starte med endnu stærkere matchmaking mellem især de mange små og mellemstore virksomheder og designrådgiverne. Her har PLUS, et partnerskab mellem brancheorganisationen Design denmark, Dansk Industri, DTU og Dansk Design Center, vist meget lovende resultater i forhold til at lade designrådgiverne løse innovationsudfordringer i virksomhederne. En videreførsel af PLUS i større skala, eventuelt med fortsat støtte fra Markedsmodningsfonden, er en oplagt mulighed.
  • Styrk forretningsudvikling og salg: Erfaringer opsamlet i Business by Design – Design denmarks indsats i Region Midtjylland – viser stort potentiale, men også en forståelsemæssig kløft mellem erhvervsvirksomhedernes viden om designs formåen som strategisk værktøj og designrådgivernes forståelse for erhvervsvirksomhedernes forretning. Vi bør derfor styrke designrådgivernes forretningsforståelse, allerede på uddannelserne – i stedet for at dimensionere, som det desværre er tilfældet nu.
  • Skab et globalt acceleratorprogram: Designrådgiverne skal på lige fod med erhvervsvirksomhederne være med i de store eksport- og innovationsprogrammer, som allerede i dag køres af det danske eksportsystem i lande som USA, Tyskland, Indien og Kina. Og når Danmark indgår bilaterale samarbejdsaftaler, eller ”Memorandum of Understanding”, med andre lande på områder som sundhedsteknologi, klimaløsninger og velfærdsteknologi, kan danske designere være med til at omsætte de fine erklæringer til konkrete forretningsmuligheder.

Vi er overbeviste om, at en ny dansk guldalder er lige om hjørnet også for designrådgiverne. Nu er det deres tur til at tage verden med storm.

Indlægget er bragt i Berlingske Business den 25. november 2016