Design denmark

Designeventet New Danish Modern kobler studerende og erhvervsliv

Den 05. oktober 2017

Pressemeddelelse

Designeventet New Danish Modern kobler studerende og erhvervsliv

Når designeventet New Danish Modern finder sted under Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 vil 175 studerende fra Faculty of Arts, Aarhus Universitet, være engageret i en ny form for ‘case-competion’, der skal koble studerende og erhvervsliv.

Den 9.-10. oktober vil ca. 175 studerende arbejde på en række aktuelle innovationsudfordringer, som forskellige virksomheder har stillet op. Udfordringerne bliver udgangspunkt for en 24-timers ’marathon’, hvor studerende idégenererer og laver forskellige prototyper på  konkrete koncepter og løsningsforslag, som virksomhederne efterfølgende bedømmer og siden tager med sig hjem. Det bedste løsningsforslag præsenteres på en erhvervskonference, som ligeledes afholdes i New Danish Modern-regi.

– Vi ser New Danish Modern-arrangementet som en rigtig interessant mulighed for humaniora. Det er en anledning til at vise, hvordan vores studerendes viden kan indgå i nye og kreative løsninger i virksomhedernes produkter og services. Vores studerende har brug for at prøve kræfter med cases, som er ’rigtige udfordringer’. Det kan denne event bidrage til, siger Johnny Laursen, dekan, Faculty of Arts, Aarhus Universitet.

New Danish Modern-eventen bliver indarbejdet i konkrete undervisningsforløb på Faculty of Arts i efteråret 2017. Det betyder, at studerende får mulighed for at arbejde med konkrete faglige problemstillinger og samtidig får adgang til vidensudveksling, netværk og nye samarbejder.

– Vi er meget glade for Aarhus Universitets samarbejde og åbne invitation til designvirksomhederne. Vi ved, at virksomheder, efterhånden som de vokser sig større, kan have svært ved at fastholde en innovativ organisationskultur. Og ligesom de studerende har brug for at forstå virksomhedernes udfordringer i et disruptivt marked med nye arbejdsmetoder, har virksomhederne også brug for de unge talenters idérigdom. Mange studerende tænker som iværksættere og har en smidighed, et tempo og en arbejdsstil, der kan være generator for innovative processer internt i organisationer og virksomheder, siger Henrik Weiglin,  direktør i Design denmark.

Om New Danish Modern
New Danish Modern er kulturbyårets største designevent, som er initieret og kurateret af Design denmark (Dd) og dennes klyngeinitiativ i Region Midtjylland, Business by Design. Eventet finder sted fra den 12. – 21. oktober og viser design i al sin bredde – fra produkter til metode. New Danish Modern udvikles i samarbejde med virksomheder og designorganisationer i hele landet, og omfatter foruden flere udstillinger i O Space i Aarhus, kreative workshops, talks og en erhvervskonference om designtænkning.

Om Design denmark
Design denmark (Dd) er Danmarks største alliance af designere, -tænkere og -brugere, som demonstrerer og formidler de positive effekter af design. Design denmark bygger bro mellem erhverv, kultur og videnskab og arbejder for, at design opleves som målbart værdiskabende, som en klar parameter for konkurrencedygtighed og som et værktøj til at skabe positive forandringer i samfund og erhvervsliv.
www.designdenmark.dk

Om Business by Design
Business by Design er en ud af 4 erhvervsklynger forankret i More Creative – som er rygraden i Region Midtjyllands kreative vækststrategi (2013). Design denmark er værtsorganisation for Business by Design, og arbejder som sådan sammen med parterne bag More.Creative: Region Midtjylland, Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad.
www.facebook.com/vaekstviadesign

Om Aarhus Universitet, Faculty of Arts
Faculty of Arts på Aarhus Universitet blev oprettet i 2011, da det tidligere Humanistiske Fakultet, Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole fusionerede. Arts er dermed blevet et af Nordeuropas største forsknings- og uddannelsesmiljøer, der beskæftiger sig med menneskets kulturelle og sociale udtryks- og praksisformer. Faculty of Arts har over 10.000 studerende.

For yderligere information om Design denmark, kontakt venligst:

Kommunikationschef, Design denmark, Susanne Bendsen
sub@designdenmark.dk // 2896 2128

Information om New Danish Modern og Business by Design:
Projektleder Lotte Vind Sørensen
lvs@designdenmark.dk // 2899 3899

 

Kommende arrangementer