Design denmark

New Danish Modern-workshops, Dd

New Danish Modern-workshops, Dd

Få vurderet din egen kunst- eller designskat ved åben vurderingsdag med eksperterne fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner, se hvordan klassikerne polstres og flettes, og oplev tapetdesigner Heidi Zilmer arbejde med bladguld, bladsølv og -kobber: 

Vurderingsdag v/ Bruun Rasmussen Kunstauktioner – Pris på design
Onsdag den 18. oktober står Bruun Rasmussens vurderingseksperter klar i O’Space til at sætte pris på arkitekttegnede møbler, design, kunsthåndværk og moderne kunst. Medbring din egen genstand og hør hvad eksperterne siger om den. Vurderingen er gratis og uforpligtende, og er din genstand egnet til auktion, får du tilbud om indlevere den til salg. Hvem ved, måske er det din møbelklassiker, der har potentiale til et højt hammerslag?

Bruun Rasmussen og Kjeldtoft Møbelsnedkeri – Detaljens mester
Med udgangspunkt i sloganet ”Making is thinking” har Kjeldtoft Møbelsnedkeri i mere end 25 år udviklet udsøgte møbler og unikke arkitektoniske løsninger. Snedkeriet har en særlig håndværksmæssig viden, som de bruger både i samspillet med andre designere og i egen produktion. Et eksempel er bordet Runa, som i dag pryder præsidentsuiten på Hotel Viceroy i Dubai. Senest har Kjeldtoft stået for produktion af borde og indretning af restaurant Tlako i Zürich.

Bruun Rasmussen og Balderus Stolefelt – en klassiker flettes
Har du nogensinde tænkt over, hvordan sædet på Wegners Y-stol eller Børge Mogensens Folkestol bliver lavet? Nu kan du se Balderus Stolefelt udføre det fine håndværk, når specialist i stoleflet Knud Silkjær byder inden for i sit ’popup-værksted’. Se, hvordan sædet på en klassiker flettes – fra første fletning til færdigt mønster. Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt det kan gå!

Bruun Rasmussen og Brdr. Petersens Polstermøbelfabrik – Polstring af en møbelklassiker
Kom helt tæt på designhåndværket, når Brdr. Petersen viser hvordan de polstrer deres eftertragtede stole. Brdr. Petersen har gennem de seneste år relanceret flere møbelklassikere med sikker sans for kvalitet, materialevalg og godt håndværk. Aarhusfirmaets møbler høster opmærksomhed i landets førende bolighuse, og har blandt deres mest kendte møbler Vilhelm Lauritzens Radiohus-sofa, Ib Kofod-Larsens Pingvinen og Nanna Ditzels ’Oda Chair’.

Heidi Zilmer – Noget nyt på tapetet?
Tapetdesigner Heidi Zilmer viser hvordan hun forgylder sine tapetdesign med bladguld, bladsølv og -kobber. Ganske få mestrer denne forgylderteknik, som revitaliseres, når den bruges til at formgive mønstre på de mest eksklusive tapeter i Danmark.

Designmuseum Danmark og kreativt laboratorium for børn – Hvad designer vi i fremtiden?
Tag familien med og spring ind i legen, når Designmuseum Danmarks unge-korps rejser ind i fremtiden i en workshop, der undersøger, hvordan dine personlige ønsker til fremtidens design ser ud. Måske spørger du, hvad der i fremtiden erstatter mobilen? Om du stadig bruger en almindelig tandbørste? Eller om vi også i fremtiden sidder på stole i skolen?

Find flere events i programmet her (pdf) for New Danish Modern her (pdf)

Tid
Den 13. – 21. oktober, 2017, dog lukket mandag.
Kl. 10-17, undtagen. onsdag den 18. oktober kl. 10-19.

Sted
O Space
Mindet 6
Aarhus C

20171013

Kommende arrangementer