Design denmark

Aarhus Design Week 23-30. august 2018

Design Salon, Business by Design og Design denmark præsenterer: Aarhus Design Week, en designudstilling på Salling ROOFTOP.

Aarhus Design week er et samarbejde mellem DesignSalon, Business by Design og Design denmark som afholdes fra d. 23. august til og med d. 30. august på Salling Rooftop i Aarhus.

Ialt 31 udstillere/producenter fremviser produkter og cases på toppen af Aarhus under temaerne:
“Design og mennesker”
“Design og Samfund” 
“Design og vækst”

Udstillingen viser bredden og dybden i dansk design i et stærkt udstillingsdesign udviklet af designvirksomhederne USE samt Studio 0405.

I løbet af ugen vil der være mulighed for at opleve design talks samt gode konkrete eksempler på, hvordan design skaber værdi for mennesker og samfund.

Det er ambitionen at Aarhus design week bliver en årligt tilbagevendende begivenhed og folkefest på toppen af Aarhus i ugen op til Aarhus festuge.

Program følger…

De kreative kræfter bag det kommende event: Aarhus Design Week.
Drivkraften har været til at tage og føle på hos arrangørerne; DESIGNSALON, Business by Design og Design denmark, som i slipstrømmen af Kulturhovedstad 2017 har skabt et stærkt koncept med fokus på at få design endnu bredere ud. Det bidrager det Aarhusbaserede designbureau USE med, hvor deres kreative team netop er ved at ligge sidste hånd på den visuelle identitet. Udstillingsdesignet er skabt af Københavnske STUDIO 0405. Nikolaj Lorentz Mentze og Mathias Mentze er kendte for deres rene udtryk, deres design for Danske FRAMA, samt samarbejdet med bl.a Bang & Olufsen.

Det var oplagt at hægte Salling på projektet, da der skulle findes et udstillingsrum.
Direktør i Business by Design Daniel Astola glæder sig over, at det bliver netop på Salling ROOFTOP, at udstillingen i 2018 bliver realiseret:

“Det er vigtigt for Aarhus Design Week, at udstillingen når langt ud og får et stort publikum. Derfor er vi meget glade for, at det kunne lade sig gøre at afholde begivenheden på Salling Rooftop, der er et af byens absolut smukkeste rum. Vi arbejder lige nu på en række spændende tiltag, der kommer til at betyde maksimal eksponering af vores udstillere og producenter. Det har været helt oplagt at lave dette arrangement i tæt samarbejde med DESIGNSALON og vores søsterorganisation Design denmark, og dermed styrke designalliancen i vest Danmark. Alt i alt kommer vi til at tiltrække en masse mennesker og skabe opmærksomhed på betydningen af godt design for mennesker og samfund, når vi åbner op i slutningen af august. Vi glæder os!”

Læs mere om Aarhus Design Week her

For yderligere information kontakt:

Generel information: Daniel Astola, direktør Business by Design, mail: da@designdenmark.dk, mobil: +45 42 78 58 58
Presse: Kristine Lauritsen, projektleder Design denmark, mail kla@designdenmark.dk, mobil: +45 2713 6193

Aarhus Design week er finansieret af Aarhus 2017, Aarhus Kommune, More Creative, Region Midtjylland samt Statens Kunstfond.
20180823