Design denmark

U + U PLUS Fremtidens Efteruddannelser

Vil du blive klogere på, hvordan du bliver en klogere designer?

Kom og lyt med og deltag i debatten, når 3 design efter- videreuddannelsesudbydere fortæller om, hvad der sker indenfor efteruddannelse for designere i Danmark.

Hvorfor er det lige så vigtigt for designere at efteruddanne sig? Hvad bliver fremtidens behov for os designere, og hvordan imødekommer vi den efterspørgsel? Hvad er det helt aktuelt, de nuværende designstuderende har fokus på? Hvordan holder vi os som designere bestandigt relevante på arbejdsmarkedet? Og hvilket uddannelsesformat passer egentlig bedst til dig, e-learning, weekendkurser, hver 2. tirsdag eller hvad? For et er hensigtserklæringer om, at du gerne vil, men hvordan er din hverdag indrettet i forhold til rent faktisk at skulle kunne prioritere det? Og hvad med prisen? Hvad må det koste?

Byd ind med kommentarer og ønsker for, hvad du har af behov for efteruddannelse, når Design danmark har inviteret KADK, KEA og DMJX indenfor til en snak om efteruddanelse i designbranchen.

Program

Kl 8.15: Ankomst & registrering
Kl 8.30 : KADK, KEA OG DJMX fortæller hver i sær i ca 15 minutter om deres tilbud og overvejelser.
Kl 9.20: Pause med networking opgave
Kl 9.30: ”Speeddates” i grupper med de tre uddannelser, hvor du får mulighed for at spørge ind til de enkelte tilbud og give dit bud på fremtidens efteruddannelse.
Kl 10.15: Fælles opsamling
Kl 10.30: Farvel og tak for idag

Praktisk

Dato: 11. oktober
Tid: kl. 8.15 – 10.30
Sted: Børsen Slotsholmsgade 1217 København K

Oplægsholderne

KADK
KADK’s designskole har to stærke efter- og videreuddannelsestilbud, som henvender sig til designere og andre fagligheder i innovations- og udviklingsorienterede brancher. Master i Design har været udbudt siden 2005, og godt 100 masterdimittender er udklækket siden da. Uddannelsen giver et solidt akademisk fundament, der styrker deltagernes evne til at forstå og formidle deres egen designfaglighed i såvel erhvervs- og forretningsmæssige sammenhænge som i undervisningssammenhænge. Uddannelsen er især populær blandt professionsuddannede designere, som gerne vil have en akademisk overbygning. Diplom i Designledelse blev udbudt første gang i 2015 og er en praksisorienteret uddannelse, der giver deltagerne projektledelses- og procesmæssige kompetencer til at igangsætte og gennemføre designbaserede udviklingsprojekter. Uddannelsen har en bredere målgruppe end masteruddannelsen og henvender sig til alle inden for den offentlige og private sektor, der ønsker at lade sig inspirere af og bruge designmetoder i deres egen virksomhed. Der er flere tilbud på vej inden for designmetoder. Til foråret udbydes for eksempel et nyt kursus med særligt fokus på CoDesign.

KEA
KEA – Københavns Erhvervsakademi tilbyder en bred pallette af uddannelseskoncepter indenfor designområdet. KEA arbejder i krydsfeltet mellem design og business, og undervisningen tager altid udgangspunkt i Best Practice på baggrund af forskningsbaseret viden, tendenser i branchen og effektive læringsmetoder. KEA Kompetence er dedikeret til efteruddannelsesområdet. Her udbyders diplomuddannelser indenfor blandt andet Digital konceptudvikling og Ledelse, ligesom der skræddersyes en lang række kurser til virksomheder inden for temaer som eksempelvis Design Sprint, brugeroplevelser (UX), cirkulær økonomi og meget mere.

DMJX
På Danmarks Medie-og Journalisthøjskole (DMJX) er design stærkt repræsenteret i deres udbud af professionsrettede uddannelser og i v kursuser- og videreuddannelsestilbud. Design træder dog stærkest frem i uddannelsen til professionsbachelor i Visuel Kommunikation, hvor den uddannede kvalificeres til selvstændigt at kunne varetage professionel problemløsning og konceptudvikling samt gennemføre design- og kommunikationsopgaver. Fra skolens efter- og videreuddannelser kommer udviklingskonsulent, Christine Zacho, som arbejder med at udvikle kurser tilpasset uddannelses- og kompetencebehovet i den stadigt voksende kreative industri. Professionsuddannelserne er repræsenteret ved områdechef, Henrik W Jørgensen.

Tilmeld dig arrangementet her 

Vi gør venligt opmærksom på, at der er et ‘no-show’ gebyr på DKK 200 til deltagere, som ikke dukker op eller melder afbud senere end 24 timer før arrangementets afholdelse.

20181011