Design denmark

Kommunikationskonsulent, Kolding Kommune

Kommunikationskonsulent

Kommunikationskonsulent, der skal arbejde med pressekontakt, rådgivning og strategisk kommunikation, søges til kommunikationsteamet i Kolding Kommune. Et udfordrende og spændende job, hvor dagligdagen er uforudsigelig.

Du vil primært arbejde med Børne- /uddannelsesområdet samt senior- /socialområdet og er direkte kontaktperson til to af vores fem forvaltninger: Børn/Uddannelse og Senior/Social.
Design, Kommunikation og Event har til huse i Borchs Hus på Akseltorv 2A i Kolding. Her sidder vi 14 faste medarbejdere plus elever. Udover forskellige kommunikationsopgaver arbejder afdelingen med kommunens vision ”Vi designer Livet”, grafisk arbejde samt større events som Design Week, byjubilæum mm.
Du vil bla. møde opgaver som :
  • Strategisk kommunikation
  • Pressekontakt
  • Mindre markedsføringsopgaver
  • Hjemmeside og sociale medier
  • Profilering af vores vision
Vi søger en kollega, der har en journalist- eller kommunikationsuddannelse bag sig. Du må gerne byde ind med gode erfaringer med PR, pressekontakt og strategisk kommunikation. Gode sprogkundskaber er en fordel ligesom interesse for eller erfaring med taleskrivning er et plus.
Kommunikationsteamets arbejde har de senere år fået mere vægt på strategi og rådgivning, og vi leder efter en medarbejder, der er initiativrig, udadvendt og fleksibel. Du bliver en del af et team, der lægger vægt på kvalitet, service og kreativitet. Vi sætter stor pris på at gå glade til og fra arbejde, og vi har en uformel omgangstone med god plads til humor.

Løn og arbejdstid:  
Der er tale om en fuldtidsstilling, og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Kontakt: 
Leder af Design, Kommunikation og Event Lars Svoger, tlf. 7979 1733 / 2927 9171 el. lasv@kolding.dk

Ansøgning sendes elektronisk her

Ansøgningsfrist: 18. juni 2017

Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde samtaler i uge 25

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

 Read more