Design denmark

Salg- og marketingkoordinator til designfirma

For at sikre Triagonals fortsatte vækst, søger vi en salg- og marketingkoordinator til en spændende kommerciel stilling med selvstændigt ansvar og udviklingsmuligheder.

Triagonal leverer strategisk funderede wayfinding-løsninger, baseret på evidens og erfaring. Det kræver, at vi formår at etablere og dyrke langsigtede relationer med kunder som lufthavne og hospitaler, kultur- og uddannelsesinstitutioner, samt arkitekt- og rådgivningsvirksomheder i Danmark og på en række eksportmarkeder. For at styrke vores indsats i forhold til salg, marketing og kommunikation søger vi en kommercielt minded, fleksibel og selvkørende koordinator med mod på og allerhelst også erfaring med at:

  • overvåge hvad som sker inden for vore primære kundesegmenter i forhold til udbud og markedsmuligheder
  • arrangere kundemøder
  • deltage i udarbejdelse af, og følge op på salgsbreve, tilbud og kontakter
  • løbende opdatere cases og salgsmateriale, website og kundedatabaser
  • styrke Triagonals tilstedeværelse på de sociale medier
  • udvikle og koordinere markedsrettede initiativer som f.eks. messedeltagelse, egne events og kampagner

Vi lægger vægt på, at du er udadvendt og udstyret med gåpåmod og vedholdenhed, godt humør og nysgerrighed i forhold til hvad som rør sig inden for vores felt, samt blik for nogle af de muligheder for vækst som vi måske ikke selv har fået øje på.

Vi forestiller os, at du har en kommercielt orienteret uddannelsesmæssig baggrund og måske et par års relevant erhvervserfaring.

Stillingen kræver, at du behersker engelsk på et meget højt niveau.

Stillingen er i første omgang en projektansættelse på 6 måneder, hvorefter vi vil beslutte hvorvidt stillingen gøres permanent – baseret på de erfaringer vi gør os i løbet af projektperioden.

Vi hører gerne fra dig senest 31.01.2018 og samtaler finder sted umiddelbart herefter.

Ansøgning med CV og evt. spørgsmål sendes til Tina Ravbjerg på tr@triagonal.dk.

Triagonal er en rådgivende designvirksomhed specialiseret i wayfinding og informationsdesign. Vi gør komplekse bygninger som lufthavne, hospitaler, kultur- og uddannelsesinstitutioner forståelige for brugere og besøgende. Vi er et tværfagligt team af arkitekter, designere og designingeniører, der arbejder projektorienteret både i Danmark og internationalt.

Download hele stillingsopslaget her