Design denmark

KADK og Design denmark sætter fokus på samskabelse

Efteruddannelse: Der er stor efterspørgsel efter metoder, der kan skabe brugervenlige og holdbare service- og velfærdløsninger i design branchen.

KADK sætter nu særligt fokus på begrebet samskabelse (på engelsk ‘co-production’ eller ‘co-creation’) på det kommende diplommodul “Designprojektledelse: Serviceorienteret samskabelse”, som Design denmark har været med til at udvikle.
På uddannelsen vil der blive undervist i teoretisk viden og praktiske færdigheder til at samarbejde med både interne og eksterne interessenter om design af innovative service-løsninger. Modulet trækker bredt på projektledelsesorienterede perspektiver fra både national og international forskning i servicedesign, co-design (samskabelse) og bæredygtig udvikling og innovation.

Undervisningen består blandt andet af teoretiske oplæg, diskussioner og workshops, som stiller skarpt på betydningen af begrebet ’samskabelse’ og på, hvordan dette anvendes det i praksis som en service-orienteret, værdiskabende og inkluderende tilgang til designprojektledelse. Der bliver derudover undervist i en række konkrete metoder og værktøjer, som kan understøtte ledelsen og planlægningen af innovative og samskabende designprojekter.

Modulet er henvendt til:

  • Afdelingsledere
  • Mellemledere
  • Projektledere
  • Projektkoordinatorer
  • Udviklingskonsulenter
  • Ledelseskonsulenter

Du kan læse mere her

Ansøgningsfrist er den 24. september, og kursusstart er den 4. oktober.
Der ansøges via KADK.