Design denmark

OeO Studio redesigner Flos Scandinavia Copenhagen Showroom

OeO Studio redesigner Flos Scandinavia Copenhagen Showroom

OeO Studio står bag det totale redesign af Flos nye showroom i en gammel industriel dok i Sydhavnen i København.

OeO Studio har hjulpet de italienske lampegiganter Flos med at designe et 500 m2 smukt, råt og stilsikkert showroom, som placerer de enkelte designs i fokus og emmer af international atmosfære.

En af verdens førende lampeproducenter, italienske Flos, har fået hjælp fra danske OeO til at skabe et iøjenfaldende, internationalt og funktionelt rum til at vise sine lamper frem. OeO, som tidligere har høstet international anerkendelse for indretningsdesign og -arkitektur af blandt andet Dinesen Showroom, Michelin-stjerne-restauranten Kadeau og Kaikado Café i Kyoto, har givet det rå lagerlokale en total gennemrenovering med luksuriøse materialer som bl.a. Dinesen-planker og Petersen Tegl.

Kontraster og specialdesignet display
OEO Studio har arbejdet med rummets monolitiske og kontrasterende elementer, der giver et dynamisk samspil mellem den rå arkitektur og fornemmelsen af hjemlig belysning. Samtidig er et arbejdsområde opført som en integreret del af rummet, foruden et specialdesignet displaysystem, og en skulpturel trappe, der både fungerer som displayelement og zonefordeling inden for det åbne planrum.

Et andet vigtigt element i designløsningen er Cover House, som er et separat boligbelysningsområde i showroomet, klædt med udvalgte mursten fra den danske murerfabrikant, Petersen Tegl. Murstenene er valgt for at skabe kontrast og samtidig fremhæve Flos belysningsprodukter ekstraordinært.

Detaljens mestre
OeO har i tilfældet Flos igen vist sin formgivningsmæssige akkuratesse, og lagt vægt på grundigt håndværk og skræddersyede elementer. Showroomet har mange unikke arkitektoniske detaljer, herunder skræddersyede hylder og et nyt skræddersyet displaydesign, der kan konfigureres på flere måder, og tilbyder et perfekt system til at fremvise kundens lys-løsninger.

Om OEO Studio

OEO Studio er et tværfagligt designstudio, oprettet i København i 2003 med fokus på interiørarkitektur, produktdesign og brand innovation. OEO Studio ledes af designchef, kreativ direktør og grundlægger Thomas Lykke – tidligere interiørredaktør hos Wallpaper * Magazine – og administrerende direktør Anne-Marie Buemann.

OeO er medlem er Design denmark.

Læs også 5 Skarpe til OeO her.

Fotos af Jacob Termansen og Morten Bentzon