Design denmark

Pressemeddelelse - Aarhus Design Week

Business by Design, DESIGNSALON og Design denmark præsenterer: Aarhus Design Week – en designudstilling på Salling Rooftop.

Design skaber livskvalitet, forandring og vækst. Med Aarhus Design Week præsenteres det moderne designbegreb og de mange måder, design skaber værdi for mennesker, samfund og industri.

Aarhus Design Week præsenterer en udstilling hvor gæster kan opleve produkter fra 31 lokale designere, som fremviser produkter og cases under temaerne:

“Design og mennesker”
“Design og samfund” 
“Design og vækst”

Udstillingen viser bredden og dybden i dansk design i et stærkt udstillingsdesign udviklet af designvirksomheden USE Studio i samarbejde med Nikolaj Lorentz Mentze.
Udstillingen ledsages af et talk-program fyldt med lokale designere og virksomhedsledere, med fokus på hvordan design skaber værdi for mennesker og samfund.

Aarhus Design week er et samarbejde mellem Business by Design, DESIGNSALON og Design denmark og afholdes fra d. 23. august til og med d. 30. august på Salling Rooftop i Aarhus.

Det er ambitionen at Aarhus Design Week bliver en årligt tilbagevendende begivenhed og folkefest på toppen af Aarhus i ugen op til Aarhus Festuge.

De kreative kræfter bag det kommende event: Aarhus Design Week.
Drivkraften har været til at tage og føle på hos arrangørerne; Business by Design, DESIGNSALON og Design denmark, som i slipstrømmen af Kulturhovedstad 2017 har skabt et stærkt koncept med fokus på at få design endnu bredere ud. Det bidrager det Aarhusbaserede designbureau USE Studio til, hvor deres kreative team har skabt den visuelle identitet. Udstillingsdesignet er skabt af Københavnske Nikolaj Lorentz Mentze i samarbejde med USE Studio. Nikolaj Mentze er kendt for sit rene udtryk, samt indretningen af Marienborg, design for Danske FRAMA og samarbejde med Bang & Olufsen.

Det var oplagt at hægte Salling på projektet, da der skulle findes et udstillingsrum.
Direktør i Business by Design Daniel Astola glæder sig over, at det bliver netop på Salling ROOFTOP, at udstillingen i 2018 bliver realiseret:

“Det er vigtigt for Aarhus Design Week, at udstillingen når langt ud og får et stort publikum. Derfor er vi meget glade for, at det kunne lade sig gøre at afholde begivenheden på Salling Rooftop, der er et af byens absolut smukkeste rum. Vi arbejder lige nu på en række spændende tiltag, der kommer til at betyde maksimal eksponering af vores udstillere og producenter. Det har været helt oplagt at lave dette arrangement i tæt samarbejde med DESIGNSALON og vores søsterorganisation Design denmark, og dermed styrke designalliancen i vest Danmark. Alt i alt kommer vi til at tiltrække en masse mennesker og skabe opmærksomhed på betydningen af godt design for mennesker og samfund, når vi åbner op i slutningen af måneden. Vi glæder os!”

Læs mere om Aarhus Design Week og se det fulde program her

Designere præsenteret:
1+1 Design Helene Vonsild, 3Part, Anders Nørgaard Design, Artlinco, By Klip Klap, Design Concern, DesignDuo, Designit, Design-people, Frederick Rickmann, Nis Øllegaard, Hans Sandgren Jakobsen, Hans Thyge Raunkjær, Hans Sørig Thomsen, Ineo Designlab, Karin Schou Andersen, Møbelsnedkeri Kjeldtoft, Kaare Sølvsten, Lars Vejen, Made by Toft, Mammen & Kamper, Mette Bella Frandsen, Mette Greta Bjerregaard, Mette Schelde, Nordvink, Rikke Frost, Stine Weigelt, Susanne Grønlund, Thomas Pedersen, Tine Ottesen Stride og Torben Madsen.

Følg Aarhus Design Week her:
Facebook
Instagram

For yderligere information kontakt:
Daniel Astola, direktør Business by Design, mail: da@designdenmark.dk, mobil: +45 42 78 58 58

Sponsorer:
Aarhus 2017, Aarhus Kommune, Statens Kunstfond, Region Midtjylland, More Creative, Salling og Metalwo.