Design denmark

Registrer og beskyt dit design

Følgende artikel sætter fokus på, hvilke fordele du som designer får af at registrere dit design i EU og hvorfor du bør have en strategi for designbeskyttelse. Artiklen er oprindelig forfattet af Janne Britt Hansen, som er advokat hos Kromann Reumert, og bringes her i en af Design denmark redigeret udgave.

Registrer og beskyt dit design

Selv om Danmark har ry for at være en designnation, og selv om ”Danish Design” er et internationalt kvalitetsstempel og en vigtig salgsfaktor, er der blandt danske virksomheder stadig ingen videre tradition for at beskytte designs ved registrering. Det er kun et fåtal af danske designvirksomheder, der udnytter fordelene ved designregistreringssystemet – og det på trods af, at designeres produkter er i højrisikozonen for at blive efterlignet. 

Én forklaring kan være, at danske virksomheder – i hvert fald indtil videre – er privilegerede og nyder en ganske bred beskyttelse (i Danmark) imod ulovlige produktefterligninger efter markedsføringslovens generalklausul ”god markedsføringsskik”.

En anden forklaring kan være den simple, at virksomheder mangler viden om de muligheder, som registreringssystemet giver, fx i forhold til afbildnings- og dermed beskyttelsesmuligheder.

Fakta om designregistrering i EU

Man kan med en designregistrering hos EUIOP (Den Europæiske Unions kontor for intellektuel ejendomsret) opnå beskyttelse af stort set alt, hvad der har et udseende. Men systemet giver også mulighed for at beskytte meget andet end selve produktets udseende, fx produktdetaljer, former, mønstre og ornamenter, emballager, computerikoner, app-logoer osv. I det hele taget kan alle former for visuelle elementer, som man oplever som værende skabt af og dermed kendetegn for sin virksomhed, beskyttes.

Designrettigheden er gyldig i max. 25 år og skal fornyes hvert femte år. Der er – i modsætning til varemærker – ingen brugspligt og ingen begrænsning i forhold til varer/tjenesteydelser. Man angiver en produktkategori for designet ved hjælp af et klassifikationssystem (Locarno), der består af 32 hovedklasser og en lang række underklasser, men formålet med denne kategorisering er alene en formel inddeling af produkter i registret og har ingen materiel betydning for beskyttelsen.

Det er muligt at samregistrere designs – og dermed spare penge på gebyrer – hvis produkterne tilhører den samme hovedklasse i systemet. Det kan fx lade sig gøre at få designs af stole, borde og reoler samregistreret, da alle disse produkter hører til den hovedklasse, der omfatter møbler.

Det er muligt at udskyde offentliggørelsen af en designregistrering i op til 30 måneder – og dermed tidskoordinere denne med lanceringen af produktet. Det kan være hensigtsmæssigt bl.a. for at undgå, at andre får adgang til at se designet i registret og bliver inspireret af dets detaljer, inden man selv har bragt produktet på markedet.

Betingelserne for designregistrering er, at designet skal være nyt, dvs. intet identisk design må være blevet offentligt tilgængeligt før ansøgningsdagen (noget sted i verden) og have såkaldt individuel karakter, dvs. designet skal lægge en vis afstand til det kendte.

Registrering efterprøves ikke, men det gør den ikke værdiløs

Det særlige ved EU-designsystemet er, at registreringens gyldighed ikke undersøges under ansøgningsprocessen. EUIPO foretager ingen materiel prøvelse af, om designbetingelserne – nyhed og individuel karakter – er opfyldt. Mange opfatter måske derfor registreringen som en ”depotregistrering” uden nogen videre værdi, og designregistret er da også fyldt op med masser af rettigheder, som synes at være åbenlyst ugyldige.

Det kan i en tvist give anledning til at mene, at rettigheden ikke er gyldig, og dermed afstedkomme en vis grad af kompleksitet eller i hvert fald en ekstra dimension i tvisten. Det er imidlertid en afgørende fordel for indehaveren af en designregistrering, at det er den påståede krænkers bevisbyrde at dokumentere, at rettigheden ikke er gyldig. Kan krænkeren ikke det, bliver registreringen lagt til grund som gyldig.

Denne uvished om rettighedens gyldighed er således blot et vilkår eller et særligt karaktertræk for rettighedstypen, som man skal forholde sig til, men som bestemt ikke gør den værdiløs. Har man som virksomhed selv skabt og frembragt et nyt design, vil rettigheden som udgangspunkt bestå og kunne håndhæves.

Fordele ved designregistrering – generelt

Det giver sig selv, at det er værdifuldt at kunne præsentere et registreringsbevis, hvor bl.a. stiftelsestidspunktet er klart defineret. Det kan dog også have en præventiv effekt, at en virksomheds produkter optræder i designregistret. Der er formentlig en tendens til, at de potentielle produktefterlignere går lidt mere uden om de virksomheder, som de kan se har en registrerings- og håndhævelsesstrategi. Registrerede designrettigheder indikerer, at virksomheden reagerer, hvis andre går for tæt på.

Designregistrering er en billig måde at bringe sig selv i en stærkere håndhævelsesposition i en produktefterligningssag. Det officielle gebyr for én designansøgning i EU er bare EUR 350.

Som indehaver af en designregistrering i EU, kan du få nedlagt et forbud mod et krænkende produkt med virkning for hele EU.

LÆS UDDYBNING I ARTIKLEN; SOM BRINGES I SIN FULDE LÆNGDE HER

Spørgsmål vedr artiklen kan stiles til advokat Janne Britt Hansen, direkte tlf.: +45 3877 4422