Design denmark

Vær med i internationalt netværk for farveeksperter

Vær med i internationalt netværk for farveeksperter

Danish Colour Board (DCB) er navnet på et netværk af professionelle, som arbejder med farver. Netværkets medlemmer kommer fra industrien, fra designvirksomheder og -skoler. Lige nu kan du også blive medlem.

DCB mødes to gange om året, i april og oktober, til en en-dags workshop. Til mødet medbringer hvert medlem et oplæg til farver to år frem i tiden; i løbet af denne dag samles oplæggene til et fælles bud på farver og temaer, som igen rejser med en eller to af deltagerne til en tredages workshop i den internationale gruppe Intercolor, i maj og november. Den ‘danske division’, DCB, er medlem af det internationale netværk Intercolor, der har medlemmer fra 16 lande, som ligeledes beskæftiger sig professionelt med farver.

DCB har lige nu en overvægt af medlemmer, som primært arbejder med tekstil – Gabriel, MOS MOSH, Designskolen Kolding og designvirksomhederne Fuss og MLR. Gruppen vil gerne favne bredere end tekstil, og byder derfor også meget gerne medlemmer fra andre fagområder inden for.

Internationalt farvekort
Når de 16 medlemslande mødes i  den internationale Intercolour-gruppe arbejder de sig frem til et fælles bud på farver, et fælles international farvekort. Disse farver samt de andre landes farveforslag får man som medlem eksklusiv adgang til og kan bruge i sit professionelle arbejde i de kommende sæsoner. 

Se denne lille film optaget på mødet i London i efteråret

Værtskabet for det internationale møde skifter mellem medlemslandene.

Se mere om Intercolor og find netværket på Facebook.

Vil du vide mere
Er du interesseret i at høre med om DCB, kan du kontakte MDd Marie-Louise Rosholm på mobil 2030 2218 eller på contact@studio-mlr.com

Se PDF om Danish Colour Board