5 skarpe til grafisk designer Christian Baun
5 skarpe
2. marts 2015
Ugens 5 skarpe går til grafisk designer Christian Baun, der har designet over 250 logoer og vundet flere internationale priser. Han startede i lære som reklametegner i 1987, og har siden arbejdet som grafisk designer, art director og kreativ chef på bl.a. Stampe & Stampe og Lysholm Reklamebureau, hvor han arbejdede med mærkevarer på det nordiske marked. I dag arbejder han i egen designvirksomhed, Logodesign og er derudover jurymedlem i International Corporate Media Award.
“Som regel husker og identificerer man et menneske pga. et karakteristika: “Hende med hornbrillen eller ham med den røde butterfly”. Sådan er det også med logoer, og det er et dogme, jeg arbejder efter.”
Du har designet logoer for over 200 virksomheder. Hvad er for dig opskriften på et godt logo, der kan udtrykke en virksomheds identitet?
Der findes logoer, der indeholder en så god idé, at jeg er ved at falde bagover. Men der findes også stærke logoer, der udelukkende baserer sig på form/illustration. Mit udgangspunkt er altid at søge idéen – det bruger jeg klart de fleste ressourcer på. Nogle gange er jeg uger om at få den rette idé, og kun 10 minutter om at tegne den på computer. Andre gange er det omvendt. Ofte ender det med flere små ideer i samme logo, der tilsammen skaber de relevante associationer og konnotationer, der skal til, for at ende op med noget unikt og originalt til virksomheden.
Et interessant logo har et balancepunkt mellem antydning og symbolik, så det hverken bliver et piktogram eller en gåde. Har man en god idé, så skal idéen ikke overskygges af form for formens skyld, men idéen skal skinne uden en eneste overflødig streg. Enkelhed gør også logoer langtidsholdbare.
Hvad synes du om Design denmarks nye visuelle identitet?
Naturligvis var jeg tilstede, da den blev afsløret inde på Vesterbrogade. Jeg hang helt oppe under loftet af spænding, og faldt ned med et brag af skuffelse. Løsningen bryder umiddelbart med alle mine principper og dogmer. Men under pindemadderne aftog skuffelsen sig langsomt. Den skulle lige debatteres og sætte sig. Ved nærmere eftertanke er jeg nok glad for, at det ikke var mig, der skulle løse opgaven.
Designelementerne til den visuelle identitet er lagt frem – og ikke trukket ned over hovedet, og det er genialt ift. at fremtrylle en løsning, der kan SAMLE medlemmer i stedet for at SPLITTE medlemmer. Nye identiteter (og især logoer isoleret) splitter ofte vandene på både fag- og lægfolk. Men med Design denmarks nye identitet er der mulighed for, at hver enkelt designer kan tage ejerskab på identiteten.

Design denmarks nye visuelle identitet er agil og fleksibel.
Fin detalje at ‘Design’ staves med stort ‘D’ og denmark med lille ‘d’ – på samme vis som man kan være “københavner” med stort “K”. Jeg kan godt lide Martin Delfers (red. formand for Design denmark og direktør i Designit) formulering i introduktionen til afsløringen af identiteten: “Det er som at sætte hår på Gun-Britt”. Jeg vil opsummere således: Først lignede den visuelle identitet en dårlig hårdag – men senere på aftenen fremstod den med charme, selvtillid og lækkert hår.
Det er en forfriskende løsning, og kan princippet bruges af nogen, så ka’ det bruges af designere! Men lad os evaluere, hvordan identiteten tjener os om 5 år.
Hvad er dit udgangspunkt, når du designer et logo for en virksomhed?
Jeg så engang en tegneseriestribe i et kreativt magasin: Frame 1: En designer sidder og stirrer på et tomt ark papir. Frame 2: Designeren bryder sammen af præstationsangst og græder. Frame 3: Tårerne har fået vandstanden til at stige op til under loftet, hvor designeren sidder på sit skrivebord. Frame 4: Tårerne danner en flodbølge, der sender vores ven ud i verden, sejlende på sit skrivebord. Frame 5: Han er nu langt væk hjemmefra. Som han sidder, sejlende på sit skrivebord, ser han lige dét, der udløser den gode idé.
Moralen er naturligvis, at ingen opgave er nem, og at man ikke kan få idéen hjemme i osteklokken. Jeg har dog efterhånden en rutine, der giver mig en vis ro. Det handler også om at arbejde struktureret og analytisk. Jeg arbejder med grundig briefing hos kunden og debrief.
For nyligt udbrød en kunde til mig i sekundet efter, min præsentation var færdig: “Hold kæft, hvor er du dygtig!”. Jeg svarede høfligt “tak” og så supplerede jeg: “Det er rigtigt og forkert. Havde jeg kun brugt en tiendedel så meget tid på oplægget, så synes jeg også selv, jeg ville være dygtig, men du aner ikke hvor meget tid, jeg har brugt, og hvor grundigt jeg arbejder…”
I de seneste årtier er der sket en udradering af tekst til fordel for symboler på mange logoer, såsom McDonald’s, Nike og Mercedes. Hvad mener du er årsagen til denne udvikling?
Det nemme svar er vel, at det ikke er nødvendigt for McDonald’s, Nike og Mercedes at bringe andet end deres bomærke. Jeg ved ikke om, jeg er enig i, at der er tale om en “udvikling”. Det giver jo ikke umiddelbart mening for virksomheder at bringe deres bomærke uden navnetræk, hvis bomærket er ukendt. Det kræver naturligvis en ekstrem høj awareness, før det giver mening.
I Danmark er der meget få virksomheder, der ville kunne nøjes med at bruge deres bomærke som afsender. Et eksempel kunne være Nettos skottehund. Dog kan man sige, at forbrugere i dag er vant til at få serveret kommunikation på utraditionelle måder, så ingen taber sutten, når man ser et NIKE-outlet kun med swoosh-bomærket på facaden. Du kan sikkert undtagelsesvis finde et tøjbrand eller lignende, der har fået succes med at spille ‘underground’ ved kun at bringe deres bomærke.
Du er jurymedlem i International Creative Media Award (ICMA). Hvad mener du er dansk designs styrke på den grafiske front i et internationalt perspektiv?
I år var der rigtigt mange forskellige lande repræsenteret. I et land som eksempelvis Tyskland, findes jo som bekendt flere og større virksomheder end i Danmark. Det giver større budgetter og mange imponerende løsninger, der er kompromisløse i både kreativitet og omfang. Alligevel røg der en håndfuld awards afsted til Danmark fra forskellige kategorier. Og det skyldes jo et pænt og stabil kreativt niveau, som er helt uafhængigt af budgetter.
Jeg mener sagtens, at grafisk design fra Danmark for alvor kan etablere sig i den internationale elite. Det kræver både talent, hårdt arbejde og opbakning til Design denmark.

Birgit Leifhelm, Professor Eberhard Wolf og Christian Baun under juryarbejdet ved International Creative Media Award i Düsseldorf.