28. september 2015

Design denmark har stillet 5 skarpe til Direktør Rikke Ulk og Projektchef Gitte Mikkelsen fra den design-antropologiske konsulentvirksomhed Antropologerne. De arbejder med det, de kalder ‘meningsinnovation’, hvor designarbejdet forstås som en iterativ prototypetest, hvor indsigter fra feltarbejdet om brugere, kontekst og behov omformes til løsninger, som afprøves, til det giver mening.

“Som Henry Ford så rigtigt sagde: “Hvis jeg spurgte brugerne, hvad de ville have, så ville de sige en hurtigere hest”.”

Jeres arbejdsmetoder inddrager brugerne og undersøger deres behov. Ved brugerne altid, hvad de har behov for?

Rikke Ulk: Nej, det ved brugerne ikke direkte. Men de ved ALTID hvilke udfordringer, de har. For som ‘bruger’ af en service eller et produkt, eller som medarbejder på en arbejdsplads, medmenneske i et samfund, en kultur eller et fællesskab, så oplever vi ‘brugere’ jo oftest tydeligt, når noget ikke fungerer. Og det er muligt at forstå. Og når man først forstår, bliver det nemmere at forandre og skride til handling.

Gitte Mikkelsen: Nej, brugerne er eksperter i deres by, deres arbejdsplads, deres indkøbsvaner, eller hvad emnet er. Men at omsætte “hvad jeg gør i dag” til “hvad jeg ønsker at gøre i fremtiden” er vanskeligt for alle. Som Henry Ford så rigtigt sagde: “Hvis jeg spurgte brugerne, hvad de ville have, så ville de sige en hurtigere hest.”. For hvem kan tænke sig til bilen som en mulighed, hvis ikke du kender til den endnu? Så brugerne kan give indsigt i deres nuværende situation og i fællesskab kan vi udvikle nye løsninger, der imødekommer deres behov. Også dem, som de slet ikke vidste, at de havde.

“Vi sætter ikke bare fodspor hen til skraldespandene, vi placerer skraldespandene der, hvor det giver mening for folk, at de står.”

Hvor placerer I jeres arbejde ift. den strømning i designfeltet, der betegnes ‘nudging’?

Rikke Ulk: I Antropologerne, hvor vi både er antropologer/etnologer og designere ansat, arbejder vi med adfærd og kultur – og med relationer og værdier. Vi arbejder med at gøre ønskelige handlinger og vaneændringer mulige. En forskel på vores måde at ‘puffe’ til folk og skabe forandring, og den evidensbaserede, kvantitative måle- og talmæssigt funderede nudging, er nok, at vi interesserer os for MENING. For værdier og for menneskers opfattelser af ting – ikke blot for deres handling og instinkt. Vi tror på, at de to ting hænger sammen: Det mennesker gør, og det de tror på og ønsker. Og vi vil ikke bare have folk til at gøre noget andet – vi vil have, at det giver mening for dem.

Gitte Mikkelsen: Nudging handler om adfærd og motivation til at handle på en særlig måde, og at udvikle muligheder og løsninger på netop dette, er en væsentlig del af det arbejde, vi laver. Også før det hed nudging. Vi undersøger, hvad der motiverer folk og får forståelse for til- og fravalg. Herfra udvikler vi løsninger ved at tage kunden med i processen som medskaber af løsninger, der passer til brugernes virkelighed. Så vi sætter ikke bare fodspor hen til skraldespandene, vi placerer skraldespandene der, hvor det giver mening for folk, at de står.

“Man tror tal er utvetydige og konkrete, men de er ofte lige så arbitrære, selvmodsigende og manipulerende som ord eller kerneværdier…”

Har I en metode til at evaluere jeres projekter og følge op på effekterne af et projekt/arbejde, I har lavet?

Rikke Ulk: Ja, vi evaluerer. Men vi har endnu ikke opfundet en business-case/valideringsmetode, der f.eks. udregner besparelser, effekter eller tilfredshed med en ny service, et nyt produkt, eller en samfundsændring, som den vi hjalp DONG Energy med at fremme, inden de udliciterede handlen med strøm på nettet. Dengang var besparelsen på 6 milliarder, hvis vi kunne knække energiforbruget i de såkaldte peak hours (ved 18-tiden, hvor mange bruger strøm samtidig. Red.). Man tror, tal er utvetydige og konkrete, men de er ofte lige så arbitrære, selvmodsigende og manipulerende som ord eller kerneværdier…

Gitte Mikkelsen: Evaluering kan ofte være en central del af en opgave, ikke blot efterfølgende ift. resultatet, men også sideløbende som en dynamisk evaluering, hvor vi ved projektets opstart fastsætter en række succeskriterier, som vi løbende vurderer, om vi har nået. Dette kan ligeledes gøres, så vi kan se effekten over en længere periode ved at følge op efter endt projekt.

For os er det vigtigt at se på, HVAD der er sket af udvikling, HVORFOR og ikke mindst HVORDAN, det kan ændres. Ikke bare OM det har virket eller skabt ændring. Vi vil – som med alt andet vi laver –  gå kvalitativt og dybdegående til værks.

“Udvikling handler om at omsætte data via analyse.”

Hvordan sikrer man innovation i et projekt, der baserer sig på brugerinddragelse?

Rikke Ulk: Man sørger for ikke bare at spørge brugerne. Men at undersøge med dem, undre sig sammen og før, under og efter feltbesøget involvere forskellige ‘brugere’ og andre interessenter, samt lade sig udfordre af feltet og af eksperter – og mest af alt sørger vi for at teste nye ideer og produkter hurtigt og klart i prototypetest, hvor virkeligheden altid byder på nye indfald og forbedringsmuligheder.

Gitte Mikkelsen: Udvikling handler om at omsætte data via analyse, så vi har ikke som krav eller forventning, at brugerne leverer de endegyldige løsninger. Men ofte vil brugerne byde ind med indsigter og idéer, som hverken vi eller kunden kunne tænke sig til alene, så netop i samspillet mellem alle parter vil vi nå innovative løsninger.

“Vi skal huske, at lokal og global hænger sammen på helt nye måder i dag.”

Hvad mener I, er den mest oplagte sag for designbranchen at kaste sig ind i?

Rikke Ulk: Bæredygtige løsninger, som tager de lokale med, er vigtige overalt. Den såkaldte flygtningekrise er et emne, vi kan og bør bidrage til, som der også for nylig argumenteres for i Mandag Morgen.

Vi skal deltage i at udvikle nye løsninger – uanset om det er god forretning eller ej. Vi skal huske, at lokal og global hænger sammen på helt nye måder i dag. Vi har sat os for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe udviklingen i flygtninges ‘nærområder’. Vores indiske partnere har gode erfaringer med store anlægsprojekter for få midler – se f.eks. Project Sammaan: Tackling the Urban Sanitation Crisis by Quicksand. Sammen er vi stærke. På tværs af landegrænser, fagligheder og med forskellige udgangspunkter.

Gitte Mikkelsen: Københavns Kommune har netop søsat en kampagne, der inddrager byens borgere i Kommuneplanen 2015. De har lavet en fin video, og her tænker jeg, det er oplagt, at design og anvendt antropologi bistår kommunen i at sikre, at den visuelle tilgang ikke stopper her. Ved eksempelvis at have visuelle dialogværktøjer til borgerinddragelsesmøderne kan man nå dybere og være mere samskabende end på de sædvanlige mødeformer, hvor det ofte blot er løsninger, der præsenteres. Det tror jeg ville motivere borgerne mere til at deltage og give kommunen bedre input.