20. december 2017

Hvad skal man gøre for at beskytte sit design? Hvordan skal en mindre virksomhed klare en ofte dyr retssag? Og hvorfor er problemet med kopier af dansk design kommet på agendaen i dagspressen? Design denmarks ‘hus-advokat’ Johan Løje forsøger at besvare bl.a. de spørgsmål i decembermåneds udgave af de 5 skarpe.

Man kan af dagspressen og branchens egne omtaler af kopisager få indtryk af, at problemet med kopier af dansk design er stigende – er det det?

Jeg vil nok ikke sige, at problemet er stigende rent sagsantalsmæssigt, men der er helt åbenbart en bevægelse i retning af, at flere kæder lader sig inspirere meget kraftigt af de designs, som sælger godt, og derfor opleves kopieringen voldsommere. Det kan konstateres, at der er virksomheder i Danmark, som specialiserer sig i at kopiere andre virksomheder. De udnytter deres gode evner til at source billige kopier i Kina, og så sparer de på designudviklingen og tager designet fra andre. Mange oplever Kina som det store kopiland, men i rigtigt mange tilfælde står der en dansk virksomhed bag, når dansk design kopieres.

“Retshjælpsdækningen er ikke særlig dyr, så hvis man er en innovativ designer, kan det sagtens betale sig at få den med.”

Johan Løje

Hvordan skal et lille, måske enkeltmandsfirma, klare en ofte dyr retsag mod f.eks. en stor retailkæde?

For det første skal man gøre sig klart, hvad man gerne vil opnå. Det er også vigtigt at søge kvalificeret rådgivning straks man konstaterer krænkelsen. Derved kan man træffe en velunderbygget beslutning. Generelt vil jeg ikke anbefale, at man bare lader som ingenting, da det kan få konsekvenser for efterfølgende krænkelser, som måske er langt værre. Rådgivningen kan jo også føre til, at man konstaterer, at der reelt ikke er en krænkelse, selvom designeren føler sig personligt indigneret. Derved kan man som designer lægge sagen til side og koncentrere sig om noget andet. Endvidere vil jeg klart anbefale, at man tegner en erhvervsforsikring, som ofte indeholder retshjælpsdækning. Der er stor forskel på, hvordan de forskellige selskaber dækker IP-krænkelser, men det har i mange sager vist sig, at være en stor hjælp til at finansiere en retssag. Retshjælpsdækningen er ikke særligt dyr, så hvis man er en innovativ designer, kan det sagtens betale sig at få den med. Endelig er det – som sagt tidligere – vigtigt at reagere hurtigt. Mange sager løses ved, at man reagerer hurtigt, således at sagen løses mens den er aktuel. Normalt er krænkerne også mere villige til at forlige sagerne tidligt i forløbet, inden der går alt for meget jura i sagen.

Hvor tit bliver der gjort noget ved sagerne, hvor danske designs bliver kræften? Hvad er straffen?

Jeg synes, at der ganske ofte bliver startet sager op, hvis krænkelsen er alvorlig nok. Straffene er desværre ikke overvældende. For det første er der en forældelsesregel, som indebærer, at man ikke kan få idømt en virksomhed en straf i form af bøde, hvis designeren har kendt til krænkelsen i mere end 6 måneder. Derfor afsluttes mange sager uden straf. Mht. erstatning og vederlag, så er domstolene fortsat meget tilbageholdende med at tildele erstatning og vederlag. Det store problem er, at designeren ofte kan have meget svært ved at dokumentere sit tab, og domstolene ser kun meget lidt til den uberettigede gevinst krænkeren har fået. Navnlig, når der er tale om store detailhandelskæder er det svært, da genvinsten ofte ligger i mersalg af andre produkter. Supermarkedskæderne kalkulerer givet vis med at tabe penge på salg af kopien, men regner så også med, at trække kunder til deres dagligvarer i stedet. Den gevinst er svær at få fat i. Forhåbentlig vil nogle verserende sager vise, om det er muligt at tage højde for den fortjeneste ved fastlæggelse af erstatningen.

Hvorfor bliver danske varer kopieret? Hvad er det, vi kan?

Jeg tror ikke dansk designvarer bliver kopieret i væsentligt højere grad i Danmark end udenlandsk design i deres respektive lande. Vi har dog en langt bedre lovgivning til beskyttelse af vores design, og så er der nok også generelt en meget større opmærksomhed omkring design i Danmark, som indebærer, at langt flere produkttyper sælges på deres design. Sådan er det ikke så meget i udlandet. Det betyder, at der ligger en langt større gevinst i designet i Danmark end i mange andre lande.

Designregistrering og designbeskyttelse

Hvad kan designerne gøre for at beskytte sine designs?

Jeg vil for det første anbefale, at man husker at navngive og datere alle sine skitser og filer, så man kan dokumentere sit ejerskab og sin udvikling af ens designs. Endvidere vil jeg anbefale, at man seriøst overvejer designbeskyttelse. Den er måske ikke afgørende i Danmark, men til gengæld særdeles relevant i resten af EU, hvor den ophavsretlige beskyttelse ikke er så god. Kan man vise en designregistrering, vil det være meget lettere at håndhæve sine rettigheder. Man har således stadfæstet en dato, ligesom en designregistrering i modsætning til ophavsret, giver mulighed for at håndhæve sit design også over for virksomheder, der har handlet i god tro. Endelig er bevisbyrden for nyhed også flyttet. Designregistreringer er ikke særligt dyre, når man tager hensyn til den åbenlyse fordel ved håndhævelsen, hvorfor det giver rigtigt god mening at designregistrere. Normalt er det producenten, der forestår og betaler for designregistreringer, og det bør man sikre sig i royaltyaftalen.

Læs den uddybende artikel “Hvad er det bedste råd om beskyttelse af mit design” af Johan Løje her.