21. oktober 2019

Vi har denne gang stillet 5 skarpe til Vicedirektør i Sundhed og Omsorg ved Aarhus Kommune, Thune Korsager.

Magistratsafdelingen arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere, og er pioner ift. strategisk anvendelse og prioritering af design i kommunalt regi. Især på ældreområdet har kommunen været banebrydende. Strategien for løsningen af den overordnede opgave er konkretiseret i fem ledetråde, Ledetråde for et bedre liv, der med afsæt i stor borger-, bruger- og medarbejderinvolvering udstikker ambition og retning.

“Design, forstået i bred forstand, skal anerkendes på niveau med de andre fagligheder, som huserer på plejehjemsgangene og i borgerens hjem.”

Thune Korsager, Vicedirektør, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Fotokreditering: Liv Høybye Jeppesen

Hvordan involverer I design i Sundhed & Omsorg?

Vi arbejder med mennesker, og design kan både flytte mennesker og holdninger. Og så kan det samtidig gøre livet smukkere.

Design, forstået i bred forstand, skal anerkendes på niveau med de andre fagligheder, som huserer på plejehjemsgangene og i borgerens hjem. Og så skal det også ind i ledelse. Som en tænkning og som en tilgang til både borgere og medarbejdere.

I dag arbejder vi både systematisk og insisterende med design. Det tror jeg er ret unikt i vores branche. Vi har endda fundet vores eget ord for vores indsats. Vi kalder det ”besjæling”, og det er ordret støbt ind i den strategi, som alle 7000 ansatte arbejder efter.

Besjæling

Ambitionen med ”besjæling” er, at i alle vores touchpoints med borgerne, lige fra skriftlige henvendelser, telefonsamtaler med folk, der ringer ind, til måden vi møder borgerne ansigt-til-ansigt på, så skal de opleve ikke at blive behandlet som et CPR-nummer, men som et menneske. Det er her, design spiller en afgørende rolle. Det er både in-your-face, og samtidig alt det, som ligger mellem linjerne. Alt det, vi ikke har ord for, og alt det, vi ikke nødvendigvis reflekterer over.

Hvilke konkrete tiltag har I iværksat, f.eks. (PLEJE)HJEM)?

Konkret har vi gennemgået samtlige 55 plejehjem i kommunen og lavet handlingsplaner for besjæling hvert enkelt sted, og byrådspolitikerne i Aarhus har i den grad bakket op. Både med ord og med penge. Vi har i dag atriumgårde, som blomstrer, vi har gange, opholdsstuer og spisearealer, som har fået både små og større ansigtsløft. Mange steder har stedet fået et helt nyt udtryk. For det er ikke bare maling og ombetrækning af et par otiumstole. Det er lys og lamper. Det er lugte og dufte. Det er akustik og lyd. Det er planter og vægmalerier. Det er alt det, som vi selv gerne vil have i vores eget hjem.

Vi har to arkitekter, som kun arbejder med besjæling, og vi har over flere omgange arbejdet sammen med Mette Mikkelsen, som har en fortid på Kolding Designskole. De rådgiver vores ledere i, hvordan de kan skabe unikke rammer, unikke hjem. Og det er helt essentielt, at vi har de fagligheder og logikker, som arkitekter og designere repræsenterer, med i vores planlægning og konkrete projekter. Det er dem, som kan se alt det, vi ikke kan se selv.

Det er ingen hemmelighed, at da vi begyndte det her for 5-6 år siden, lignede vores plejehjem summen af uafhentede dødsboer. Marathonrute-lange, grå linoleumsgange lyst op af fabrikshalslignende armaturer. Det var arbejdspladser. Ikke hjem.

Vi er langt fra i mål endnu, og spørgsmålet er, om vi nogensinde kommer det. Tiden ændrer sig, mennesker ændrer sig og parallelt hermed, også design.

Fotokreditering: Sisse Dupont

Et andet konkret eksempel er vores hjemmepleje.

Jeg så en gang en pjece, som blev udleveret til borgere, der modtog hjemmehjælp. Den hed noget i retning af ”dit hjem, vores arbejdsplads”. Arbejdsmiljø er selvfølgelig vigtigt, men vi skal huske, at vi stadig er gæster i borgerens hjem. Så hvordan undgår vi, at blå overtræksposer til sko, medicinskemaer, seniorbleer og hjælpemidler forvandler borgerens hjem til et depot for sundhedsartikler? Her kan både adfærdsdesign og industrielt design være et kærkomment bolværk mod ”arbejdsplads-gørelse” af borgernes hjem.

Af samme grund er vi i gang med at ”designe” vores tilstedeværelse, så den er mindst mulig invasiv.

Parallelt med de borgerrettede indsatser er det afgørende, at organisationskulturen spiller i samme toneart. Ellers fordufter det hele, når puljemidlerne og ildsjælene er væk. Ud over at integrere det i strategien, så er hele vores topledelse taget i ed. Vores politiske chef, Jette Skive (DF) tager således med jævne mellemrum rundt på alle plejehjem og understreger væsentligheden af indsatsen. Og hvis hun noterer sig skændsler for sanserne, så pakker hun det ikke ind. Det er utvetydigt, at vi mener det fra ledelsens side. Og med årene er jeg blevet mere og mere imponeret over, hvordan vores ledere har fået øjnene op for dette. I sidste uge besøgte jeg et af vores plejehjem, og under rundvisningen siger forstanderen, Peter, så ”ja, og her på disse vægge vil vi gerne arbejde med lidt stoflighed, så beboerne også kan mærke kunsten og hjemmet med hænderne”. Det siger meget om, hvor langt vi er.

“Der er ingen tvivl om, at design har ændret sig fra at være en slags make-up eller fernis, som ikke var forbeholdt lederne at kloge sig på, til at være en del af deres faglighed.”

Thune Korsager

Der er ingen tvivl om, at design har ændret sig fra at være en slags make-up eller fernis, som ikke var forbeholdt lederne at kloge sig på, til at være en del af deres faglighed. Og årsagen hertil er uden tvivl, at de oplever, hvordan design, ud over mere livs- og arbejdsglæde, snor sig helt ind til kerneydelsen. De pårørende besøger plejehjemmet hyppigere, og er der i længere tid, borgerne er mere motiverede for at træne, de spiser mere, og de er mindre udadreagerende. Måske de ligefrem lever længere.

Som et led i den interne kommunikation lavede vi et boligmagasin. Vi kaldte det (pleje)HJEM. Det blev opbygget præcis som et almindeligt boligmagasin med temaer om alt lige fra farver, lyde, dufte, indretning, mad osv. Eneste detalje var, at alle billeder var fra vores egne plejehjem. Tanken var, at vores medarbejdere både skulle kunne lade sig inspirere, men også at de helt grundlæggende skulle kunne se, at det er de samme logikker, der er på spil i ens eget hjem som på det plejehjem, man arbejder. I dag bliver magasinet udleveret til alle nyansatte på vores plejehjem.

Vi har også sendt ud til samtlige kommuner, til Christiansborg, til Sundheds- og Ældreudvalget i KL og mange flere, fordi vi gerne vil understrege vigtigheden af denne dagsorden. Vi har fået positiv respons, men jeg havde ærlig talt troet, at flere ville spørge ind til, hvordan vi har systematiseret brugen af design.

Heller ikke i de andre afdelinger i Aarhus Kommune, f.eks. skoler og socialinstitutioner, har det bredt sig som en steppebrand, men vi blev dog indstillet til at være byrådets mest betydningsfulde tiltag, og internationalt har vi også høstet lidt hæder for vores indsats.

Hvilket konkret udbytte har I oplevet ved designtilgangen?

En gang om året spørger vi alle ældre og pårørende om tilfredsheden, hvor vi også spørger ind til hjemligheden, og tilfredsheden stiger og stiger. For beboerne betyder det øget livsglæde og livsværdi, det er uomtvisteligt.

For medarbejderne betyder det mere stolthed, og et bedre arbejdsklima påvirker både arbejdsglæden og sygefraværet. Desværre har jeg ikke systematisk undersøgt det i forhold til personalet.

Hvis jeg ser 6-7 år tilbage, så ville jeg have sat flere tal på. Vi har netop ansat en konsulent til at behandle ”blød data” over de næste to år. Jeg tror, at noget af det, vi mangler og burde samarbejde med forskningsmiljøet om, er evidens i forhold til design, så det bliver indlysende, at design har en positiv bundlinje – både i forhold til borgerværdi og samfundsværdi.

Fotokreditering: Sisse Dupont

Hvordan ser du potentialet for anvendelse af design i kommunalt regi, og hvilke gode råd har du til andre kommuner omkring anvendelse af design?

Der er et stort potentiale for anvendelsen af design i kommunalt regi. Den offentlige sektor inddrager mange forskellige fagligheder, men sjældent designere. I grunden forstår jeg det ikke. Vi omfavner i dag flere og flere specialer. Så hvor pokker er designerne blevet af? Hvordan har vi dog tilladt, at effektiviseringsadvokater og lægmænd har terroriseret vores plejehjem med grå linoleum, lange lysstofrør og spritdispensere i dagligstuerne. Man kan spørge, om vi i vores iver efter at effektivisere, er ved at afsjæle den offentlige sektor?

Det er dog ikke ond vilje, når anvendelsen af design ikke er mere udbredt, men der er en vifte af forskellige dagsordener, der desværre har fået rodfæstet sig som styrende. Særligt effektivisering og økonomi. De specialer, som har vundet kampen, er dem, som har været dygtige til at skabe evidens i forhold til indvirkning på kerneydelsen. Det har designere ikke rigtig formået. Endnu. Heldigvis kan jeg se konturerne af en stigende opmærksomhed på design i velfærdsydelserne. Både indefra og udefra. Godt eksempel på sidstnævnte er på Designskolen Kolding, hvor de har linjen ”Design for People”, som handler om socialt design. Og så med forskning koblet på. Det er fantastisk. Det spår jeg en stor fremtid. Også internationalt.

“Design er ikke bare finish, kosmetik eller luksuskrymmel. Det er en del af løsningen. En del af løsningen på store samfundsmæssige udfordringer.”

Thune Korsager

Et godt råd til andre kommuner er lade designerne komme så tidligt ind i processen som muligt. Design er ikke bare finish, kosmetik eller luksuskrymmel. Det er en del af løsningen. En del af løsningen på store samfundsmæssige udfordringer. Og det er også den vinkel, designerne skal have på deres salg eller ‘pitch´ til kommunerne. I den sammenhæng er mit råd til de små selvstændige designere at indgå i nogle arbejdsfællesskaber, så man favner hele værdikæden.

Hvor drømmer du om, design kan implementeres i fremtiden?

Jeg har lige været i Basel og så en udstilling om Victor Papanek, der allerede i 60’erne så, at design er med til at flytte mennesker fra at gøre ét til at gøre noget andet – dette er jo adfærdsdesign eller nudging, og det har da i den grad fået en genfødsel på det seneste. Det håber jeg, at designbranchen udnytter. At den bliver en væsentlig aktør ind i en forandringsdagsorden.

Hvis vi skal forandre verden og mennesker, så mener jeg, at den smukkeste fremgangsmåde er med valgfrihed og rationalitet. Ikke med manipulation og regulativer. Og brugt rigtigt og med omhu, er servicedesign og socialt design en af nøglerne til at imødekomme de kolossale udfordringer vi står over for på f.eks. sundhedsområdet med flere ældre, stigende udgifter til medicin og hjælpemidler og mindre arbejdskraft til rådighed.

Fotokreditering, coverbillede: Sisse Dupont