19. november 2019

FN’s 17 verdensmål er på alles læber. Her i Design denmark har vi i samarbejde med Industriens Fond fokus på at oplyse, inspirere og uddanne virksomheder til at inddrage designprodukter og -metoder til at nå de målsætninger som verdensmålene udtrykker. Flere undersøgelser viser, at det betaler sig at konvertere de internationale målsætninger til nye forretningsmodeller. Netop det arbejde fylder meget hos Industriens Fond og derfor har vi i denne udgave af De 5 Skarpe stillet fem spørgsmål til Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.

Når det fælles velfærdssamfund har defineret 17 verdensmål i forhold til både klima, forretning og levestandard, hvad betyder det så for dansk erhvervsliv? Bliver vi udfordret eller er vi i forvejen ambitiøse og meget godt med på de områder?

Svaret er egentlig ja til begge dele. Danmark har i mange år været ambitiøse på mange af de områder som verdensmålene omhandler. Vores samfund er relativt lige sammenlignet med mange andre lande og der er god adgang til uddannelse, sundhedsydelser, drikkevand og anstændige job. Og vi lever ganske fredeligt. Men der er helt klart også områder hvor vi som land, erhvervsliv og borgere kan forbedre os. Her er vores forbrug nok det mest åbenlyse eksempel. Der ligger en udfordring i den måde vi forbruger på i dag.

Udfordringen er todelt. For det første så skal vi kigge indad og finde ud af, hvordan vi i Danmark kan nå de ønskede målsætninger på områder hvor vi ikke ser så gode ud endnu. Altså særligt verdensmål 12, 13 og 14, hvis man skal tage udgangspunkt i de vurderinger som World Economic Forum har fremvist fra UN Sustainable Development Solutions Network og Bertelsmann Stiftung. Den udfordring kan håndteres ved at vi i Danmark skaber en baseline for vores fælles verdensmålsindsats og udvikler nogle håndgribelige indikatorer som borgere, virksomheder og myndigheder kan orientere sig efter, når nye tiltag sættes i søen og resultaterne efterfølgende skal måles. Det baseline-arbejde er sat i gang sammen med Danmarks Statistik, 2030-Netværket og en håndfuld andre fonde.

Men vi skal også kigge ud mod resten af verden. Danmark og dansk erhvervsliv er dygtige inden for løsninger og teknologier, som passer godt til verdensmålene. Danske virksomheder leverer enestående grønne løsninger inden for energi, vand, varme og meget andet. Derudover er der hele velfærdsindustrien og selvfølgelig også alt det som vores virksomheder kan på designområdet. Udfordringen går derfor på at bringe flere af disse løsninger ud i verden, så vi kan hjælpe andre lande til at komme på ret køl, og samtidigt fortsætte med at innovere og udvikle nye løsninger herhjemme, som fremadrettet er endnu bedre og kan hjælpe endnu flere og dermed stå godt i den internationale konkurrence.

Så ja, vi er ambitiøse og dygtige. Og står i et godt udgangspunkt. Men for at fastholde duksepositionen skal erhvervsliv såvel som samfundet hele tiden forbedres.

Hvor bliver dansk erhvervsliv mest udfordret det næste årti? Og hvordan kan design være afgørende i forhold til at komme i mål?

Det er svært at spå om. Og man skal også huske på, at verdensmålene er et internationalt initiativ. Så nogle af de udfordringer, som rammer dansk erhvervsliv, gælder også for virksomheder i andre lande. Og i den sammenhæng er dansk erhvervsliv godt rustet. De 17 verdensmål flugter jo på mange områder ganske godt med de værdier og det samfund vi har i Danmark, og helt overordnet set, så er verdensmålene sådan set med til at gøre hele verden mere dansk. Herhjemme har vi i mange år arbejdet med de temaer som i dag indeholdes i verdensmålene. Det har erhvervslivet også bidraget til sammen med blandt andre lovgivere, organisationer og fagbevægelsen. I dag er danske virksomheder gode arbejdspladser og har været det i mange år. Og virksomhederne tilbyder for eksempel klimavenlige produkter på en række områder. Derudover bidrager danske virksomheder med værdi til den samfundskage, der understøtter uddannelse, sundhed, velfærd og stærke institutioner. Så den overordnede situation er god.

Alligevel er der selvfølgelig nogle åbenlyse udfordringer. Gennem vores arbejde i her i Industriens Fond ser vi blandt andet at samarbejder i værdi- og forsyningskæder kan optimeres meget mere. Både i forhold til at indkøbere stiller krav til bæredygtighed hos sine leverandører, men også i form af konkret arbejde med ressourceoptimering, affaldshåndtering og bæredygtig logistik. Her spiller design en hovedrolle, for det er selvsagt altafgørende at virksomheder får designet sin forretningsmodel, så den tager højde for de globale målsætninger på bæredygtighedsområdet, samtidigt med at den også er økonomisk bæredygtig. Aktuelt er det nogle af den slags udfordringer som Industriens Fond ser nærmere på i samarbejde med blandt andre Global Compact Denmark og Plastindustrien med henblik på at skabe mere genanvendelse og bedre cirkularitet i virksomheders forretningsmodeller, samt mindske ressourcespildet.

I det hele taget er design et vigtigt element i alle dele af bæredygtighedsarbejdet. Og har også været det historisk. Både den måde hvorpå vi har designet vores samfund, den måde vi har designet vores byer og infrastruktur på og den måde den enkelte virksomhed designer, producerer og sælger sine produkter på. Design går igen hele vejen rundt og er også det primære omdrejningspunkt for den videreudvikling af INDEX:Award og The Index Project som Industriens Fond har bidraget til med særligt fokus på bæredygtighed.

Der er ikke tale om, at forandringerne er en overgang – en slags ”kur” – men i stedet en livsstilsændring og et skifte i måden at virke på. Hvordan kan vi i Danmark opretholde både tempo og omstillingsparathed, når der umiddelbart hele tiden vil komme nye udfordringer til?

Hvorvidt man ser opgaven som en overgang, en kur eller en livsstilsændring er i mine øjne ikke så afgørende. Det handler om vedholdenhed, mod og et reelt ønske om at gøre en forskel. Aftalen om verdensmålene har netop fejret fire års fødselsdag, så ambitionerne og målsætningerne har vi kendt i snart et halvt årti. Og som nation har vi fuldt ud tilsluttet os aftalen.

Så nu handler det om at nå målene. Både som borgere, som virksomheder og som samfund. Og her er det vigtigt at have mod og nysgerrighed til at prøve nye ting af, få testet nye teknologier og få skabt nogle nyttige partnerskaber som kan løfte i fællesskab. Og så handler det om vedholdenhed. Skridt for skridt kan vi forbedre os – også på de områder, hvor det halter i dag.

Derudover er det vigtigt at få delt og udbredt de gode løsninger og erfaringer. Både herhjemme og ude i den store verden. At få fremhævet dem, der prøver at gøre en forskel og særligt dem, der lykkes med det. Det kan være med til at skabe momentum og ringe i vandet, så det at omstille sig og forbedre sig i højere grad betragtes som en positiv mulighed snarere end en besværlig udfordring. Med den tilgang er det også nemmere at møde nye udfordringer, hvis de skulle opstå undervejs.

Hvis det handler om at være konkurrencedygtig, hvor har vi så i Danmark særlige styrker og kompetencer, det kan betale sig at investere i?

Der er mange. Man skal ikke lede længe for at finde brancher, klynger og sektorer, der ser sig selv som værende danske styrkepositioner. Energi, sundhed, byggeri og fødevarer er blot et par eksempler. Og design selvfølgelig. Og heldigvis har de alle sammen ret! Danmark kan bryste sig af at stå stærkt på rigtig mange områder.

Men hvor det virkelig batter i øjeblikket, det er at få positioneret alle de gode danske løsninger på den globale scene. Med verdensmålenes vedtagelse ligger der nu 17 konkrete bæredygtighedsmål, som kan tages med ind på direktionsgangene i danske virksomheder. Målene er nemlig også et afsætningskatalog for virksomheder. Et katalog over udfordringer, customer pains og en fremtidig global efterspørgsel efter bæredygtige løsninger og produkter. Dem er der mange af i Danmark og de skal bringes i spil, når borgere, virksomheder, myndigheder og beslutningstagere verden over i fællesskab skal nå verdensmålene på bare ti år.

Og her kommer konkurrencedygtighed for alvor på banen. Med et globalt gældende afsætningskatalog i hånden kommer mange store internationale spillere til at køre sig i stilling på SDG-dagsordenen i de kommende år, så den kamp skal dansk erhvervsliv være klar til at vinde. Det kræver investeringer og dedikation.

Regeringen har sat en høj barre for klimamålene i Danmark. Det betyder at alle – alene og i flok – må tilpasse sig og bryde vaner ift. at se anderledes på ressourcer, affald, recycling, upcycling osv. Hvad tænker I bliver det største indsatsområde på både den korte og lange bane som dansk erhvervsliv skal have fokus på?

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at verdensmålene ikke alene handler om klima. Verdensmålene er en holistisk tilgang til bæredygtighed og heldigvis har vi i Danmark gennem en årrække sat barren højt på flere områder. Ikke kun på klimaområdet.

Kigges der alligevel specifikt på klimadelen, så er verdensmål 13 om klimaindsatsen og herunder delmål 13.2 om at integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlægning ret essentielle. Og her er det fint at sætte barren højt. Det har dansk erhvervsliv også gjort. Både i en masse virksomheder landet over, men også i samlet flok via eksempelvis Dansk Industris 2030-plan, der under overskriften Sammen Skaber Vi Grøn Vækst netop sigter efter en reduktion af udledninger – kombineret med vækst og velstand.

De største indsatsområder for vores hjemlige industri – ud over verdensmål nummer 13 – er nok verdensmål nummer 12, der handler om ansvarligt forbrug og produktion. Der er heldigvis initiativer i gang flere steder i erhvervslivet. I Industriens Fond har vi tidligere arbejdet med genbrug, upcycling og cirkulære forretningsmodeller gennem flere forskellige projekter – blandt andet på plastområdet og i byggeriet. Og for nogle år siden førte temaindkaldelsen om Bæredygtig Produktion til en række nye initiativer støttet af Industriens Fond. Men der er fortsat lang vej til mål og det kræver skarpt fokus på at skabe gode idéer, målrettet innovation og sikkert også nye materialer og teknologier.

Samlet set tillader jeg mig dog at være optimistisk. Når hele verden rykker i en bæredygtig retning, så vil der komme øget efterspørgsel efter danske erfaringer, danske kompetencer samt danske produkter og løsninger. Bliver vi ved med at gå forrest, så kan vi bidrage til en bedre verden – både ude og hjemme – og samtidigt vedblive med at være et velfungerende foregangsland med glade borgere, velfærd og et konkurrencedygtigt erhvervsliv.