VIDEO af BOOST din BUSINESS – Thought Leadership og Videndeling som Brandingstrategi

Vidensdeling

22. oktober 2020

Hvordan anvender du sociale medier til at brande din forretning og faglige ekspertiser? Se herunder videoen fra vores arrangement BOOST din BUSINESS d. 20. oktober 2020.

I efteråret 2019 bød Design denmark i samarbejde med Copenhagen Business Academy på netværksmøde om Tanke Ledelse med lektor og Ph.d. Hans-Christian Christiansen. Med udgangspunkt i sit forskningsprojekt på Copenhagen Business Aacademy var dagens store spørgsmål, hvordan det kan gavne ens forretning, at forære sin viden væk.

Morgenmødet d. 20. oktober var Hans-Christian Christiansen tilbage for at samle op på – og udvide – perspektivet på Thought Leadership. Denne gang med afsæt i spørgsmålet om, hvordan man anvender sociale medier til at brande sin forretning og faglige ekspertiser.

I de senere år har der været stor opmærksomhed omkring Thought Leadership og den måde, hvorpå vidensformidling på sociale medier kan bruges til at skabe synlighed omkring forretning og personligt brand. Med udgangspunkt i sin nye bog, ‘Faglig videndeling på sociale medier’, fra 2020 sætter Hans-Christian Christiansen fokus på, hvordan fagfolk og virksomheder kan udnytte de digitale teknologier på en måde, der gør en reel forskel. Bogen er den første på dansk, der giver medarbejdere og virksomheder redskaberne til, at bruge videndeling som brandingstrategi.

Under dagens fik deltagerne indblik i, hvordan de kan skabe værdi for deres eget eller deres virksomheds brand gennem en content strategi. Desuden præsenterede Hans Christian en række eksempler på, hvordan mindre virksomheder og fagspecialister har udviklet vidensbaseret branding, der understøtter deres forretning.

Det er ikke en forudsætning at du deltog ved mødet i 2019 for at se og forstå indholdet i videoen.