10. november 2020

Den 23. marts 2020 lukkede Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, Danmark ned som et forsvar mod den forestående trussel: Pandemien COVID-19. Hvordan reagerede du?

Måske stillede du dig selv spørgsmålet “hvad skal der ske med mit arbejde?” eller “kan min virksomhed overleve det her?”. Måske gik dine tanker på “hvordan kommer mine kunder til at reagere? Går markedet i stå?” eller i en mere praktisk retning med spørgsmålet “hvad hvis vi ikke kan få fat i toiletpapir og bleer?”.

Nu er der gået mere end 6 måneder, de fleste hjælpepakker er brugt (bortset fra dem, som sikkert kommer til nordjyderne i disse dage) og hvordan ser den nye hverdag så ud? Design denmark tager i artikelrækken Hvordan overlever man en pandemi som… temperaturen på medlemmerne i et efterår, hvor pandemien stadig banker på portene rundt omkring i verdenen og ikke mindst i Danmark.

I denne første artikel svarer Pia Jette Hansen, direktør ved Bellevue Teateret på, hvordan designteateret fortsat arbejder sig gennem COVID-19 og hvordan fremtiden ser ud nord for København i Arne Jakobsens ikoniske bygningsværk, som langt fra har lagt sig fladt ned og venter på at hverdagen vender tilbage. God læselyst.

• 

• 

Hvad tænkte du og I, da der i første omgang blev lukket ned tilbage i marts 2020?

Det var et chok. Vi havde netop haft repremiere på vores musical-succes DEN EVIGE ILD af Ken Follett – hele drejescenen var bygget om til en mobil middelalderborg med vindebroer og porte, dybe gange og trappeformationer. Lysdesignet var hængt op, smukkere og endnu mere effektfuldt end tidligere, og skuespillerne præsterede deres ypperste. Salen var fyldt med publikum – 30 forestillinger ventede på at blive spillet! Og så lukkede vi ned. Sagde farvel og gik hjem. Dekorationen stod gabende tom i ugevis som et Pompeji, hvor støvet lagde sig og ventede på at noget måtte ske. Telefonerne begyndte at ringe og ringe: Publikum og kreditorer ville ha’ besked!  Det var travle, kontrastfyldte, sørgelige dage.

Fotokreditering: Emilia Therese

Hvad har du gjort for at sikre virksomheden bedst muligt – også de svære valg?

I første omgang justerede jeg vores aktiviteter, skruede forventningerne ned på laveste blus. Opjusterede, så nye små aktiviteter kunne blive mulige i månederne fremefter – og igangsatte nye formater, hvor vi gik fra 740 tilskuere til maks. 50 gæster. Gik fra mange medvirkende til ganske få. Spillede på scenen med publikum siddende på selvsamme og opjusterede indluk, pauser og forestillingslængde. Afstand mellem gæsterne, visir og mundbind.

Fra opsætningen Smørebrødsteatret

Tror du vi kommer tilbage til en virkelighed, som den var engang? Eller tror du på en ny normal?

Jeg tror vi kommer tilbage til normal – men det tager tid. I mellemtiden indretter vi os. Med afstand og mindre formater som mulighed. Nærheden – den intime oplevelse – er blevet så eksklusiv og ønsket en oplevelse – et behov, så det pludselig også giver mere mening at tænke i disse kammerspils- og salonformater.

Hvordan ser fremtidens teater så ud?

Jeg tror faktisk de nye formater giver ny interesse. At tingene vendes på hovedet og det muliges kunst får en afgørende ny betydning. I ordets egentlige oprindelige forstand.

Hvornår tror du det sker og hvordan klarer virksomheden sig indtil da?

Jeg tror vi har fundet nye veje – og med dem får vi også nye muligheder for at videreudvikle de gamle formater. Derfor kommer vi ikke tilbage til, hvordan det var engang. Vigtigheden af mængden af antal solgte billetter og besøgende er pludselig en anden. Nu er det, om der er et publikum… ikke hvor stort publikummet er. At den enkelte er vigtigere end mængden. Pludselig er en pause i en forestilling ikke vigtig længere. Pludselig kan dørene til salen/oplevelsen åbnes på nye tider. Længden af forestillingen ændres. Billetkøbs-muligheden er ny. Stoleopstilling, indlukning – alt er anderledes. Dagligdagen i administrationen er mere fleksibel. Nye mødeformer. Ny forståelse for hjemmearbejde. Transport. Marketing. Webshop. Salg. Alt.

• 

• 

Hvad har været den største læring?

At vi arbejder med NUet. Og at nuet lige nu er et sårbart væsen vi skal værne om.

Hvordan er teateroplevelsen ved Bellevue Teater i 2050?

Jeg håber det vil være en oplevelse fuld af hudløshed og nærvær. Og af kærlighed mellem mennesker, som kan nå hinanden. At afsender og modtager igen må være i tæt fysisk kontakt. At åndedrættet i teatret kan mærkes som et fælles åndedræt. At man igen kan synge, råbe og græde sammen – uden at mundbind og sprit skal findes frem.

For mere info, kontakt:

Pia Jette Hansen
pia@bellevueteatret.dk

Læs mere om Bellevue Teateret og deres forholdsregler i forbindelse med COVID-19 her.