Georg Jensen offentliggør national designkonkurrence

Open call

12. november 2020

I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års Regeringsjubilæum i 2022 er Georg Jensen stolte af at kunne offentliggøre en national designkonkurrence.

Georg Jensen inviterer alle designtalenter i Danmark til at deltage i konkurrencen om at skabe Georg Jensens næste smykkeikon. Deltagelse sker ved at indsende forslag til et smykkedesign, der hylder Hendes Majestæt og denne sjældne og festlige begivenhed. Det vindende smykkedesign vil blive lanceret i Georg Jensens butikker i forbindelse med jubilæumsfejringen i 2022, ligesom en specialudgave af smykkedesignet vil blive overrakt til Hendes Majestæt i anledningen af jubilæet.

Når fristen for indsendelse af designforslag er udløbet, vil et dommerpanel bestående af anerkendte smykke- og designeksperter bedømme de indsendte forslag og udvælge tre finalister blandt hvilke, der skal kåres en vinder.


Dommerpanel

Thomas Thulstrup, Museumsdirektør, Kongernes Samling
Lone Løvschal, Oldermand, Kjøbenhavns Guldsmedelaug Josephine Winter, Studielektor Accessory, Designskolen Kolding Henrik G. Folden, Skoleleder, Københavns Mode og Designskole Nicholas Manville, Kreativ direktør, Georg Jensen


Vinderen af Konkurrencen

Vinderen af konkurrencen vil blive tildelt en pengepræmie på 100.000 DKK samt et eksemplar af det færdigproducerede smykkedesign (bestående af et vedhæng og en broche), der lanceres i Georg Jensen butikker i november 2021. Det vindende smykkedesign vil blive lanceret i Georg Jensen butikker i november 2021, hvor en del af overskuddet vil blive doneret til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

EMBARGO DATO: 1. OKTOBER, 2020
For billeder og yderligere information omkring konkurrencen, se venligst
her

Forslag kan indsendes fra 1. oktober frem til 1. december 2020 her.


Kontakt:

Malene Petrea Skov
Global PR & Communications Manager
E-mail: malene.skov@georgjensen.com