25. november 2020

Af Abelone Varming, direktør Design denmark

Vi stilles alle, alene og som samfund, over for udfordringer og problemer vi ikke har løst før og som vi ikke umiddelbart ved, hvordan vi skal klare. Men vi gør det, igen og igen, og det lykkedes, hvis man griber det rigtigt an.

”Hvor er det godt, at jeg ikke skal bygge en kran”. Udtalelsen er min 17-årige datters og den kommer fra bagsædet i bilen. Det er efterårsferie og vi er på vej ind i Helsingborg. Vi passerer en byggeplads, hvor et up-coming kontorkompleks er ved at materialisere sig på havnefronten. Og lige der, på vej på ferie, kunne intet være mere fjernt for den poetiske sjæl fra 2.g end at skulle bygge en kran.

Fair nok.

Jeg er stille lidt. Jeg ønsker for min datter og den øvrige ungdom, at de må blive i den tro, at de kan alt, de sætter sig for og i den ånd fortsætter samtalen. Hvor den ender, ved du om 750, når du har læst denne artikel til ende.

For der en mange svar. Et kunne være ”nej, det er sørme godt at du, som gymnasieelev, ikke skal bygge en kran.” Et andet kunne være ”hvorfor egentlig ikke? Hvis nu du skulle det, hvad ville du  så gøre?”. For her begynder det jo at blive interessant.

Hvordan gør man noget, man ingen forudsætninger har for? Man starter med at afklare opgaven, undersøge vilkår, behov, anvendelse, budget, tidplan osv. Afdække de samlede vilkår. Hvad skal den bruges til? Hvad skal den kunne? Skal den kunne flyttes? Hvor lang holdbarhed forventer man? Hvad skal den kunne løfte? Skal den kunne dreje? Skal den kunne håndteres fra en kranstol eller fjernbetjenes? Hvem skal kunne anvende den? Spørgsmålene fortsætter.

Og en kran bygges ikke af en enkeltperson. Der er et hold af kompetencer, der skal samles. Specifikke fagingeniører. Eksperter, der skal kontaktes og antages til det samlede team.

Man holder afklarende møder med opgavegiver og kommende brugere. Man indkredser opgaven og udarbejder projektplaner og beskrivelser for processen. Tester delløsninger af. Finder allerede eksisterende smådele. Og en dag, efter kampe og successer, bump på vejen, umulige leverandører, tyveri fra byggepladsen, bortkomne bilag og kæmpe kampgejst – står der en kran. Forhåbentligt til tiden. Forhåbentligt til budgettet. Forhåbentligt med alle involverede glade og tilfredse. Måske har man i denne proces gjort sig erfaringer, der gør, at man næste gang kan bygge kranen hurtigere, billigere og bedre. Måske man ligefrem finder ud af ,at éns livsprojekt fra nu er er at bygge kraner. Man går ind i den business. Bliver ekspert. Opkøber andre kranbyggere…

Pointen i denne oplevelse er, at hvis man griber en umiddelbart umulig udfordring an, som enhver anden klassisk designopgave og igangsætter en god designproces, ja – så kan man faktisk løse stort set alt.

Og vi har mange ”kraner” at bygge i overført betydning. De daglige nyhedsstrømme overvælder os dagligt med opgaver, vi sammen skal løse: Miljøudfordringer, ressourceknaphed, fattigdom, tørke og oversvømmelse og en helt aktuelt pandemiudfordringen. Og ja, det kan virke overskuelige. Og ja, man kan fristes til at tænke ”godt det ikke er mig, der skal løse det”. Men vi må omformulere spørgsmålet til ”hvad skal der til, for at vi kan løse det?”.

Oftest et det et spørgsmål om vilje, mod, tillid og penge. Viljen til at gøre en indsats. Modet til at tage beslutningen. Tilliden til at vi i fællesskab kan løse opgaven. Og penge til at finansiere timer, processer, materialer og alt det, der skal til, for at gennemføre en reel forandring.

En time og en god samtale senere sad vi alle i bilen og drømte om at få lov til at bygge kraner. Min mand overvejede endda at bygge en en fra den kasse af hvid Lego, vi aldrig har fået åbnet siden jul. Den, der står i skabet sammen med musefælder og varmetæpper. Det kom han dog fra igen, da min datter overbærende forklarede ham, at kranen nu efterhånden kun var en metafor.

Og hvis du konkret skal bygge en kran, så husk at overveje om vi overhovedet brug for den kran? Hvad er konsekvensen af at bygge den? Findes der en eksisterende kran i forvejen, der kunne løse opgaven? Og når kranen er færdig med at være kran, hvad kan vi så konvertere den til?

Vores tids store udfordring er, at balancere mellem vækst i velfærd for de mange, uden at overbelaste vores klode. Det er designerens primære opgave. Og det i samspil med de nye generationer, som aldrig må miste troen på, at det de gør, betyder noget, og at de stort set kan alt hvad de sætter sig for. Også i en verden set fra bagsædet.

#howtobuildacrane #newgenerationsnewpowers #legorocks #familytimeinacar

Image: Moheb Anwari