30. november 2020

Hvordan hænger din skabertrang sammen med et personligt behov for at værne om naturens ressourcer som designer? Det er bare et af de spørgsmål du måske får svar på hvis du besøger butikken og udstillingsstedet A Petersen i Kløvermarken, som i disse dage viser en udstilling af designer Sara Martinsen med navnet: PHYTOPHILIA; the love of plants.

Sara har skabt et smukt og sanseligt univers der fungerer som et æstetisk materialebibliotek af plantefibre. Udtrykket befinder sig klart i spændingsfeltet mellem kunst og design og er uden tvivl et besøg værd. Hvis du ikke har den mulighed, så giv dig selv den gave og læs Saras beskrivelse herunder. Den er utrolig smuk og sanselig og tager dig ind i hjertet af en designer, som forstår den problemstilling vi står overfor som designere i 2020 og i fremtiden.

Udstillingen løber frem til d. 20. december.

Planterne er grundlaget for al liv på kloden. Det ved vi, og at naturen består af utallige skrøbelige systemer som sagtens kan nedbrydes og uddø, det ved vi også.

Alligevel har vi længe opført os som den stærkeste art og følt os urørlige.

Vi stræber efter et liv der kan bringe os tættere på naturen samtidig med at vi har udviklet en stærk trang til at kontrollere den selv samme (vilde) natur. Når vi har sat ukrudtsbrænderen og mosdræberen på plads i skuret sætter vi os ind i bilen for at køre en tur i skoven. Bagefter kører vi til supermarkedet for at købe mos til juledekorationen.

Vores umættelige trang til vækst har givet os et underligt forhold til naturen og dermed også til de produkter vi omgiver os med.

Tanken om at vi som menneske er centrum for al udvikling og at vores eftermæle er afgørende, er en del af vores gøren og laden. Vi er opdraget og uddannet til at skulle efterlade et aftryk, men det er blevet ret så tydeligt at vi skal vende tankegangen fuldstændig og bestræbe os på at efterlade så lidt som muligt.

Vi skal selvfølgelig producere holdbare og gerne cirkulære produkter, men hvis vi tænker længere end til vores egen og vores børn/børnebørns levealder skal vi ikke efterlade andet end viden og måske et fotoalbum.

Her kommer plantefibrene ind. De er nemlig forgængelige. Nedbrydelige.

Det giver god mening når du skal isolere dit hus eller når du skal nedbringe mængden af beton og kan benytte plantefibrene som forstærkende fyldstof. Det giver god mening at kigge mod plantefibre når vi skal finde et alternativ til skumgummi i møbler og det giver god mening at benytte plantefibre når vi producerer tekstiler. Hvilke fibre, hvordan og i hvor store mængder er de næste spørgsmål i rækken. Når vi har en god og funderet viden om planternes forskellige egenskaber kan vi samtidig kigge på hele værdikæden og stille de gode spørgsmål.

Den øgede afstand mellem dyrkning, produktion og indkøb er afgørende.

Afstanden udvisker vores viden, vores kritiske sans og vores ansvarsfølelse.

Når vi ikke kan se, dufte, mærke og iagttage bliver vi dvaske og uopmærksomme.

På denne udstilling kan du få de rå fibre i hænderne. Dem som du kender fra din cykelkurv, dit sisaltæppe, din dørmåtte eller dit stolesæde i søgræs. Det betyder noget for din forståelse af materialerne og din respekt for, hvor mange kræfter og ikke mindst tid, der er gået forud for det produkt der ligger nede i din indkøbspose.

Det er sundt og det er vigtigt.

Den tanke, hvor vi skal finde en mere ydmyg plads i hele systemet for at kunne give plads til naturen og biodiversiteten, kan jeg godt lide, og samtidig prikker den til de tanker jeg længe har gjort mig omkring designbranchens rolle og ansvar. Jeg vil personligt gerne finde en bedre balance i mit arbejde, hvor min skabertrang ikke medvirker til mere skrald på lossepladsen.

Som møbel- og produktdesigner har jeg arbejdet med masseproduktion de sidste 12 år.

Jeg er skolet til den store drøm om at skabe et stykke design, der kan blive produceret i stort antal, men i de sidste par år har jeg oplevet en mæthed. Både hos forbrugerne, men også helt personligt.

Jeg er uddannet i en tid med et lineært forbrug, hvor ressourcer udvindes, forbruges og destrueres og hvad gør jeg så som designer når jeg ønsker at medvirke til en mere bæredygtig tilgang, hvor vi kan tage vare på materialerne, nyttiggøre og genanvende dem? Det simple svar er, at jeg indhenter ny viden. Det lyder lige til, men jeg synes personligt, at vejen mod mere viden omkring bæredygtige materialer, er kringlet da jeg sjældent får det fulde billede. Ret ofte oplever jeg, at jeg kun får den info som jeg drømmer om at høre. Alt det andet er der ingen der kommunikerer videre.

Jeg tænker at mange mennesker ligesom jeg, oplever at man efterlades en smule handlingslammet når man indhenter viden om klodens tilstand. Man starter med plastikposerne, karkludene og undervejs opdager man at den bambustrøje, som man troede var det sidste nye skud på den miljøvenlige stamme, faktisk er lige det modsatte.

Suk.

Måske er materialet naturligt og nedbrydeligt, men så er produktionen eller dyrkningen gjort uden omtanke for miljøet.

Vores hensigt er måske god, men vi kan som moderne mennesker ikke overskue hele værdikæden da vi grundlæggende mangler viden i de forskellige faser.

Måske er et produkt bedre tænkt som vedvarende end som nedbrydeligt når vi kigger på det store regnskab. Hvor skal man starte og hvor skal man slutte?

Én ting er sikkert; der findes rigeligt med produkter i verden allerede, så hvis vi skal nytænke vores møbler, vores huse, vores tøj og vores forbrugsmønstre, må vi sætte os ind i tingene.

Vi har brug for rå fakta og vi har brug for at opleve tingene på nært hold igen.

Når vi sanser forstår og tænker vi nemlig bedre.

Med udstillingen her i Bygning A har jeg ønsket at skabe et sanseligt og æstetisk materialebibliotek af plantefibre.

Jeg er startet fra nul. Jeg har indsamlet alle de plantefibre jeg kunne få fat på.

Dernæst har jeg grebet arbejdet med plantefibrene an som jeg gør med alle andre materialer.

Jeg har eksperimenteret med former og udarbejdet strukturer og overflader fra fibrene, og derved lært mere om deres styrker, begrænsninger og visuelle udtryk.

Det er der kommet nogle dekorative værker ud af.

Jeg husker bedst når jeg har haft tingene i hænderne.

Denne udstilling er en indsigt i min arbejdsproces og et åbent materialebibliotek.

Nogle af de udstillede plantefibre kræver mere vand end andre. Både ved dyrkning men også i forbindelse med den efterfølgende bearbejdning. Nogle fibre kræver meget kemi for at blive blødgjorte. Nogle fibre er meget skrøbelige og skal blandes med andre fibre for at opnå styrke. Andre fibre er måske så kraftige at de egner sig mere til byggeri end til tekstil. Nogle er stive, andre er slappe.

Nogle af fibrene skinner mens andre er matte og tørre i udtrykket.

Jeg har arrangeret materialerne således at vi ser dem som det de er;
et råmateriale med et særpræg.

Der er materialer fra Danmark og fra resten af verden. Jeg har valgt at vise dem alle. Det er vigtigt at kende til både fordele og ulemper så vi alle kan foretage til- og fravalg.

Både som fag-mennesker, men også som helt almene forbrugere.

Jeg vil gerne invitere dig indenfor i mit materialebibliotek og dele den viden jeg har.

Der er mange ting som jeg ikke ved endnu. Jeg er kun lige startet.

Velkommen til ‘PHYTOPHILIA’.

/Sara

Udstillingen er støttet af

Dreyers Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Esther & Jep Finks Mindefond og Beckett Fonden.

Sara Martinsen
www.saramartinsen.com
Instagram: frk_vinthermartinsen
Mail: sara@saramartinsen.com

Udstillingen åbner torsdag d.22. oktober og løber frem til d.20. december.

Bygning A / A.Petersen
Kløvermarksvej 70
2300 København S