Designnævnet tager form!

Designkrænkelser

2. marts 2021

Efter et par års forberende arbejde med frivillig og ihærdig indsats fra en række ressourcepersoner, blev en forening etableret – hvis eneste opgave er at sikre Designnævnets etablering og drift, samt det højest mulige faglige niveau, både juridisk og designfagligt.


Af Steinar Valade-Amland,
MDd og Bestyrelsesmedlem i Foreningen Designnævnet for Design denmark


Det var sådan set en mærkedag, idet det næsten giver sig selv, at det kan tage tid at komme til enighed om stiftelsesdokumenter og vedtægter, når der sidder en god håndfuld jurister med ved bordet. Men det lykkedes, og siden november 2020 har arbejdet taget en mere håndgribelig drejning. Fra at diskutere vigtige kommaer og juridiske spidsfindigheder, handler det nu om at få Designnævnet etableret og klar til drift.

“Men et udenomretligt organ, som på designfagligt og juridisk grundlag kan vurdere, om en rettighedshaver i realiteten er blevet krænket eller ej – er en rigtig god nyhed for designere, kunsthåndværkere og arkitekter.”


Designnævnet er en nyskabelse i en dansk sammenhæng. Der findes lignende enheder i vore nabolande, ligesom der også findes ankenævn af forskellig slags i Danmark. Men et udenomretsligt organ som på designfagligt og juridisk grundlag kan vurdere, om en rettighedshaver i realiteten er blevet krænket eller ej – relativt hurtigt og ,til en overskuelig pris – er en rigtigt god nyhed for designere, kunsthåndværkere og arkitekter.

Hvis man som designer – i ordets bredeste forstand – eller anden indehaver af rettighederne til et design i dag føler sig gået for nære ved, at ens design er blevet efterlignet, enten af en anden designer, en producerende virksomhed eller distributør, så har man i udgangspunktet to muligheder:

Man kan prøve at indgå en aftale med den krænkende part, for eksempel om at ophøre med at producere og sælge produktet, eller ved at der aftales et vederlag for fortsat – og nu lovlig – brug af designet. Når det lykkes, er det en meget fin løsning, hvad enten det sker med eller uden en juridisk rådgivers mellemkomst. Det sker bare ikke så tit.

Den anden løsning er at benytte sig af de retslige instanser, som findes, hvilket i praksis vil sige enten Byretten eller Sø- og Handelsretten. Det kræver imidlertid, at man er forberedt på, at sagen kan trække i langdrag samt den økonomiske risiko, hvis man nu ikke skulle gå hen og få medhold, kan være betydelig.

“Designnævnet tilbyder en juridisk og designfaglig vurdering af det materiale, den krænkede part indsender.”


Designnævnet tilbyder en juridisk og designfaglig vurdering af det materiale, den krænkede part indsender, men som i de allerfleste tilfælde vil være tilpas entydig til, at man kan bruge afgørelsen til én ud af to ting; enten at indgå et forlig og dermed få sagen afgjort en gang for alle – eller som en meget pålidelig pegepind om, hvad der formentlig vil komme ud af en retssag, hvis man vælger at gå videre til en sådan. Bl.a. viser svenske erfaringer, at de vurderinger som afgives af deres Opinionsnämnd i de allerfleste tilfælde tillægges stor nok vægt til, at partnerne bruger den som grundlag for at indgå en aftale.

Er det så slut på sager i Sø- og Handelsretten med vidner, syn- og skønspersoner og afhjemlinger, og alt det, der hører Moder Justitia til? Nej, det er der ingen grund til at tro. Visse sager vil enten være for komplekse til at blive behandlet i Designnævnet, mens der i andre sager vurderes at stå så meget på spil, at en retslig behandling er nødvendig. Dertil kommer, at nævnets vurderinger jo ikke er juridisk bindende, ligesom Designnævnet heller ikke har mandat til at udmåle erstatninger. Dermed vil der med garanti være plads til begge instanser, men hvor mange af de sager, som i dag ikke bliver ført for retten – enten fordi tærsklen ti retssystemet opleves for uoverkommelig eller fordi den økonomiske risiko opleves for stor – nu også kan prøves og finde deres afslutning.

Nu handler det ”kun” om at få de mange brikker på plads, som skal til for at Designnævnet kan komme ud over rampen. Selve nævnets sammensætning er i fuld gang, og det samme er udvikling af nævnets hjemmeside, informationsmateriale og procedurer, således at de første sager kan indbringes til vurdering på den anden side af sommerferien.

Det er et spændende projekt at være med i – som repræsentant for Design denmark og i selskab med et hold advokater og gode kræfter fra en række repræsentative organisationer, bl.a. DKOD, FAOD, Dansk Industri og Dansk Erhverv, og det gør det hele ekstra glædeligt, at gode kræfter som UVBA og Dreyers Fond har fundet projektet vigtigt nok til at medfinansiere Designnævnet.

Så snart der foreligger en dato for at Designnævnet ”går live” samt informationsmateriale om kravene for at indbringe sager for Designnævnet, vil Design denmark, i lighed med de andre deltagende organisationer, sørge for, at medlemmer får mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med tilbuddet.


Foto: Foreningen Designnævnets bestyrelse ved stiftelsen d. 12. november 2020