SkabelonDesign re-brander som Omnidocs
NavneNyt
20. maj 2021
10. maj i år lancerede Omnidocs, tidligere kendt som SkabelonDesign, en revitaliseret strategi, et nyt navn og en ny visuel identitet, der styrker deres position både i Danmark og internationalt.
“Vi har aldrig været i bedre form end lige nu, så man må sige, at vi revitaliserer vores strategi fra en styrkeposition. Vores virksomhed har udviklet sig til at være en hybrid, der ud over at skabe designløsninger, skabelonudvikling og datavisualisering, også tilbyder content creation, change management, tilgængelighed og automatisering. Vi er (næsten) alt, der interagerer med dokumentet,”
Siger Jeppe Schytte-Hansen, CEO og medstifter af Omnidocs.

Partnerskaber med impact
Allerede i 2004 begyndte virksomheden at udvikle skabeloner til Microsoft Office-pakken, og over de seneste år er endnu flere designkompetencer blevet tilføjet. Cirka 50 % af omsætningen kommer fra partnerskaber med danske kunder som Novo Nordisk, Ørsted, Nykredit, Forsvaret, Finansministeriet og Københavns Universitet, mens de resterende 50 % stammer fra aktiviteter hos globale kunder som Accenture, UBS, Dentons, ABB og Nestlé. Omnidocs fortsætter det stærke partnerskab med Templafy i form af implementering af Templafy-løsninger hos et væld af private såvel som offentlige kunder – lokalt og global.
We make every workday work better’
Selvom Omnidocs er en virksomhed i nylig transformation, ser medarbejderne stor værdi i at bevare det unikke ved arbejdspladsen. Det gælder den stærke kultur og værdier som Empati, Fællesskab, Passion, Tillid, Talent, Nysgerrighed og Helhed. Med den revitaliserede strategi følger et nyt purpose, som ud over at være dybt forankret i kulturen, også er en grundsten i forretningen: ’We make every workday work better’.

“I dag fejrer jeg vores revitaliserede strategi, vores nye navn og visuelle identitet sammen med mine 70 fantastiske kollegaer. I morgen fortsætter arbejdet med at skabe værdi for vores to millioner brugere hos 1000 kunder i 90 forskellige lande verden over,”
Siger Jeppe Schytte-Hansen, CEO og medstifter hos Omnidocs.
Website: omnidocs.com
Kontakt: jsh@omnidocs.com eller cef@omnidocs.com