5 skarpe til Thomas Boe fra Kolding Kommune

5 skarpe

24. juni 2021

Kolding Kommune har cementeret sig som designkommune i Danmark. Men hvordan implementerer man designtænkning på tværs af en kommune med en designvision som pejlemærke? En ting er af tænke design som et fysisk objekt – noget andet er at tænke design som handling.

I denne udgave af 5 skarpe har Design denmark givet ordet til Kommunaldirektør i Kolding Kommune, Thomas Boe, der vil gøre os klogere på værdien af design i det offentlige.

”Kolding har design i sit DNA.”


Hvordan hænger Kolding Kommune og designtænkning sammen?

Denne kobling er ikke tilfældig. Historisk har området omkring Kolding en lang designtradition, som kan spores tilbage til etableringen af Koldinghus i 1200-tallet. Kolding har design i sit DNA og det var derfor naturligt, at design i 2012 blev udpeget som én af områdets autentiske styrker – naturligvis på baggrund af en inddragende designproces og efterfølgende gjort til omdrejningspunkt i byrådets vision, som her knap 10 år senere stadig hedder ”Sammen designer vi livet”.

”I løbet af de sidste 10-15 år er designbegrebet udvidet til, at designmetoder/-processer anvendes som en tilgang til at forstå og løse komplekse problemstillinger med udgangspunkt i borgerens behov.”


Opfattelsen af design har udviklet sig over tid og det er også tilfældet i Kolding. Tidligere fyldte fysisk design i form af produkter og bygninger meget i snakken om design, hvor fokus i høj grad var på æstetik og funktionalitet. I kommunens designterminologi kaldes det for ”ét design”. I løbet af de sidste 10-15 år er designbegrebet udvidet til, at designmetoder/-processer anvendes som en tilgang til at forstå og løse komplekse problemstillinger med udgangspunkt i borgerens behov. Det kalder vi ”at designe”.

Som kommune i dag er det naturligt at arbejde med samskabelse og inddragelse af borgere samt virksomheder, men ingen andre end Kolding har konsekvent prioriteret designtænkning som den foretrukne innovationsmetode på tværs af hele organisationen – og i samarbejdet med vores eksterne aktører.

I vores skoler og dagtilbud er design en del af dagligdagen. Vores byrum udvikler vi gennem inddragende designprocesser. På vores videregående uddannelser forskes der i designs potentiale, og den nye viden, der genereres, sætter vi i spil, så virksomheder i hele Danmark og resten af verden kan få gavn af den. I Kolding finder man Danmarks største designcampus med Designskolen Kolding samt en række designuddannelser på SDU, IBA og UC Syd.

Kolding Rådhus


Hvordan er Kolding blevet Danmarks designkommune?

Her kan der ikke peges på én årsag, men derimod en kombination af Designskolen Koldings tilstedeværelse gennem mere end 50 år, kulturelle designfyrtårn som Trapholt og Kongernes Samling – Koldinghus, flere designorienterede virksomheder og en kommune med en mangeårig designvision. Denne design ’cocktail’ har skabt et unikt brand, hvilket i 2017 også blev internationalt anerkendt, da Kolding blev udpeget som den eneste UNESCO designby i Danmark og Skandinavien.

”Udpegelsen til designby kan i høj grad tilskrives fælleskabet på tværs af aktører, som har fundet sammen i praksisfællesskab med design som omdrejningspunkt.”


Udpegelsen til designby kan i høj grad tilskrives fællesskabet på tværs af aktører, som har fundet sammen i praksisfællesskab med design som omdrejningspunkt. Dette fællesskab kalder vi designøkosystemet, hvor der både arbejdes strategisk med anvendelsen af design ift. samfundsdagsordener og operationelt med at søge midler til konkrete samarbejdsprojekter.

Kolding Kommune deltager i flere projekter med eksterne nationalt og internationale partnere, og vores rolle er ofte at fungere som et Living Lab, hvor der kan eksperimenteres med løsninger og arbejdes målrettet med borgerinddragelse. Den viden vi som kommune får ud af at deltage i projekter, bruger vi bl.a. til at lave nye løsninger til gavn for borgerne. I nogle tilfælde bliver læring fra projekter også omsat til politikker og strategier – et par gode eksempler er vores nye Erhvervs- og vækstpolitik Mulighedernes kraftcenter og vores nye bæredygtighedsstrategi Kolding2030.

”Designvisionen har i høj grad medvirket til et øget fokus på evnen til at forstå problemets årsag, inden der fokuseres på løsningen.”


Kolding Kommune står bag visionen Sammen designer vi livet. Hvilken betydning har denne?

Visionens betydning kan næsten ikke overvurderes. Den har været et pejlemærke for organisationen i snart 10 år og henover tre byrådsperioder. Kontinuitet på så væsentligt et område har selvfølgelig en mærkbar effekt på kulturen i organisationen og vores mulighed for at skille os positivt ud fra andre kommuner.

Hvis jeg skal fremhæve en konkret ting, så er det nok, at designvisionen i høj grad har medvirket til et øget fokus på evnen til at forstå problemets årsag, inden der fokuseres på løsningen. I denne sammenhæng spiller visionen perfekt sammen med den overordnede tilgang vi har til at servicere vores borgere, som vi kalder Borgerens Centrum.

Udadtil har visionen også tiltrækningskraft. Vi ved fra rekrutteringsforløb, at visionen faktisk spiller en rolle og betyder noget for ansøgere. Det samme kan siges om bl.a. legetøjsvirksomheden LEDON og Dansk Design Center, der begge er kommet til Kolding for at blive en del af det designmiljø som visionen har medvirket til at sætte retning for.

Med visionen som pejlemærke og designtænkning som tilgang er vi lykkedes med at skabe resultater, som giver oplevet værdi for den enkelte, styrker organisationen og vores samspil med det omkringliggende samfund samt økonomien – bæredygtige løsninger, som gør det endnu mere attraktivt at bo, leve og drive virksomhed i hele Kolding Kommune, og har styrket samarbejdet mellem offentlige og private aktører.

Bæredygtighedshuset


Hvad kræver det af en kommune at arbejde med designtænkning?

Det helt åbenlyse svar her er: Kompetencer. Vi har i Kolding Kommune løbende prioriteret at tilbyde ledere og medarbejdere muligheden for at blive efteruddannet inden for designtænkningens processer og metoder. I begyndelsen lå kompetenceudviklingsopgaven hos det daværende Designsekretariat, men i dag varetages opgaven naturligt af Designskolen Kolding i tæt samarbejde med afdelingerne HR og Strategisk Vækst, der har det organisatoriske ansvar for hhv. Borgerens Centrum og designvisionen.

”Vi har løbende prioriteret at tilbyde ledere og medarbejdere muligheden for at blive efteruddannet inden for designtænkningens processer og metoder.”


En andet, men måske mindre åbenlyst svar er, at det kræver mod. Det er ikke nemt at lave borgerinddragelse, tage udgangspunkt i borgerens behov og være nysgerrig – selvom det lyder let. Til gengæld er det meget nemt at forfalde til ”one size fits all” og til nærmest have alle svar på forhånd. Derfor er det også vigtigt at jeg som Kommunaldirektør, sammen med de øvrige forvaltningsdirektører og byrådet, har udvist mod og haft tillid til, at designtænkningen som tilgang ville skabe både resultater og værdi på flere bundlinjer. Noget vi har fået bekræftet gentagne gange i løbet af årene.

”Et af de mest synlige resultater er, at designvisionen stadig består og fortsat er med til at sætte retning for os som kommunal organisation.”


Hvilke synlige resultater kan I se af jeres designtilgang i kommunen?

Et af de mest synlige resultater er vel, at designvisionen stadig består og fortsat er med til at sætte retning for os som kommunal organisation. Faktisk har vi det sidste år arbejdet med at give designvisionen mere organisatorisk gennemslagskraft hele vejen fra det politiske niveau til medarbejderniveau og tilbage igen. Vi kalder konceptet Sådan arbejder vi sammen – Visionsdrevet Styring, og organisationen skal forberedes i 2. halvår af 2021, så styringskonceptet er klar til løbende implementering samtidig med det nyvalgte byråd fra 2022.

Ift. vores kerneydelser målrettet borgeren, er projektet Ligevægt værd af fremhæve. Det blev igangsat fra politisk side i 2017 for at undersøge, hvad der skulle til for bedre at hjælpe mennesker, der kæmper med overvægt. Et politisk udvalg har været med gennem hele designprocessen og efterfølgende besluttet, at implementere projektet og skalere tilgangen til hele sundhedsområdet for både børn og voksne – herunder eks. hele Sundhedsplejen. I januar 2021 er Ligevægt vedtaget som en ny tilgang til sundhed, og i april 2021 var projektet med i opløbet til innovationsprisen Nyt, Sammen, Bedre fra Center for Offentlig Innovation.

I det fysiske byrum og ift. byudvikling spiller designtilgangen også en stor rolle via bl.a. kommunens arkitekturstrategi, bymidteplan og bydesignguide. De kommende år skal der udvikles en helt ny bydel – Kolding A – hvor Kolding Kommune har anvendt en udbudsform, hvor udviklingen af området sker i fællesskab og hvor design er et af de væsentlige parametre. Men der er ikke kun fokus på slutresultatet. Mens bydelen udvikles, er der fokus på forskellige midlertidige designtiltag, som skal medvirke til at skabe synlighed og oplevelser i byrummet.