24. juni 2021

Mærkningsordninger spiller i stigende grad en rolle i kommunernes arbejde med bæredygtige og grønne indkøb – og Svanemærket og EU-Blomsten er de to mærker, som kommunerne oftest tager afsæt i, når de stiller krav i udbud. Det viser en ny rundspørge fra Kommunernes Landsforening (KL).

KL har netop gennemført en undersøgelse blandt de kommunale chefer med ansvar for indkøb. Formålet var at tage temperaturen på implementeringen af den fælleskommunale indkøbsstrategi 2020-2024, ”Indkøb med mening”. En af målsætningerne i strategien er, at kommunerne – i den udstrækning det er muligt – skal tage højde for adfærdsregulering i hele processen fra indkøb til afhændelse af produktet i kommunernes indkøb. Fx ved at indføre krav om miljømærkede indkøb.

I undersøgelsen svarer 75 %, at de altid eller som oftest stiller krav om standarder og mærkningsordninger, når de udbyder opgaver med henblik på at sikre, at deres indkøb er bæredygtige. Og mere end 80 % svarer, at de langt oftere eller oftere end for tre år siden stiller krav om, at produkter skal være mærkede eller leve op til forskellige mærker.

”Der er ingen tvivl om, at der i dag er større fokus på grønne indkøb i hele den offentlige sektor end nogensinde før. Her er troværdige mærkningsordninger et af de mest oplagte redskaber, som indkøberne kan tage i brug – for miljømærker gør det komplekse enkelt, de giver tryghed, og de er håndterbare for indkøberne i en travl hverdag,”

siger Rikke Dreyer, chefkonsulent i Miljømærkning Danmark.

En af de kommuner, der i øget grad stiller krav om Svanemærket og EU-Blomsten, er Bornholms Regionskommune:

”Alle går i retning af mere bæredygtige indkøb og mere fokus på fx cirkulær økonomi. Det gør vi også på Bornholm. Så det er i miljøets gode navn, at vi køber stadig flere miljømærkede produkter. Når vi bruger Svanemærket og EU-Blomsten, opnår vi flere fordele. Det bliver mere enkelt at stille krav i udbud, og det gør det enormt nemt for vores bestillere ude i institutionerne, fordi mærkerne er så kendte. Så ved de lige, hvad de skal kigge efter, når de køber ind på kommunens aftaler,”

siger udbuds- og indkøbskonsulent Anette Engell Edvardsen fra Bornholms Regionskommune.

Brug af Svanemærket og EU-Blomsten sikrer fokus på hele livscyklus

De tre mærker, som kommunerne oftest tager afsæt i, når de stiller krav i forbindelse med udbud, er Svanemærket (81 %), EU-Blomsten (63 %) og Økologimærket (55 %).

”Svanemærket og EU-Blomsten har den styrke, at de er såkaldte type 1-miljømærker. Det betyder, at de er baseret på den internationale standard, ISO 14024, som sikrer, at mærkerne er produktspecifikke og bygger på en livscyklusvurdering samt kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Denne tilgang sikrer relevante krav og maksimal miljøeffekt – og gør det samtidig mere enkelt for indkøberne, som ikke selv skal udvikle og kontrollere miljøkrav,”

siger Rikke Dreyer

Netop livscyklusperspektivet har stor betydning, hvis vi skal opnå den fulde effekt af grønne indkøb. Eksempelvis kommer hele 45 % af drivhusgasudledningerne fra forbrug og produktion. Og mens næsten 76 % i KL’s rundspørge svarer, at de har fokus på brugsfasen, fx strømforbrug og produktets levetid, når de træffer grønne valg og stiller grønne krav, har kun lidt mere end 25 % fokus på produktionen af et produkt.

”Set i lyset af, at der i mange kommuner er få årsværk i indkøbsfunktionen, er det samlet set et flot resultat. Når mange flere forholder sig til brugsfasen end til produktionsfasen, er forklaringen dog nok, at det er sværere for indkøberne at forholde sig til fx spildevandsrensning i produktionen end til kemi i brugsfasen. Det dilemma undgår man med Svanemærket og EU-Blomsten, hvor der er set på alle faser i livscyklus, da der blev udarbejdet krav,”

forklarer Rikke Dreyer.

Miljømærker som målsætning i indkøbspolitikken

Flere kommuner har allerede taget miljømærkerne til sig. Således svarer 44 % i undersøgelsen, at ”indkøb af miljømærkede produkter” indgår som målsætning i kommunens indkøbspolitik.

”Det er ifølge rundspørgen den næstmest brugte målsætning i kommunernes indkøbspolitikker, når man kigger på de grønne målsætninger – og det giver rigtig god mening. Det gør det nemlig enkelt at kommunikere til både leverandører, medarbejdere og borgere om kommunens grønne indkøbspolitik, idet 94 % af danskerne kender Svanemærket, og samtidig kan det være en målparameter for udviklingen i de grønne indkøb,”

siger Rikke Dreyer.

Kommunerne lykkes med at komme fra politik til praksis

Ifølge KL’s rundspørge er det ikke kun i kommunernes indkøbspolitikker, at miljømærkerne vejer tungt – det gør de også i praksis: Mere end 70 % svarer nemlig, at kommunen i dag køber langt flere eller flere produkter, der er mærkede eller lever op til forskellige mærker, end for 3 år siden.

”Svarene fra de kommunale indkøbschefer er i fin tråd med, at vi i løbet af de seneste år har oplevet en stor vækst i antallet af miljømærkede produkter – og det skyldes bl.a. øget efterspørgsel fra kommunerne,”

fortæller Rikke Dreyer.

Læs også: 48 % flere svanemærkede produkter på tre år

Der er brug for enkle værktøjer

Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt at tage miljøhensyn i udbud, at kontrollere at kravene er opfyldt og at kommunikere miljøhensynene til brugerne. Og enkle værktøjer er der tilsyneladende brug for. 53 % af undersøgelsens respondenter ser nemlig manglende tid og kompetencer som en barriere for at prioritere og arbejde med bæredygtige og grønne indkøb.