Nå de 17 – via cases: Tekstil med svedtransporterende funktion i 100% cellulose

Nå de 17 - via design

26. oktober 2021

Hvordan kan tekstiler i monomateriale recirkuleres ved en mindre ressourcetung recyclingproces end blandede tekstiler?

Casevirksomhed: Studio MLR


Tekstilgenanvendelse er utroligt ressourcekrævende. Hverken vi mennesker eller klimaet har råd til at fortsætte med at lave produkter, hvor råvarer vil blive downcycled eller kasseret efter kun at være brugt én gang.

Dette tekstil ændrer spillereglerne – da efterlivet for tekstilet bliver taget i betragtning allerede i designprocessen.

Mange tekstiler, især performance-tekstiler, er en blanding af syntetiske og celluloseholdige fibre. Genbrugsprocessen kræver flere ressourcer end monomateriale tekstiler, da de to komponenter skal adskilles. Hvis man ikke gør dette, ender en del af eller hele tekstilet som losseplads.

Fra 2022 skal tekstilaffald genanvendes som husholdningsaffald og med dette materiale har Studio MLR forudset situationen og designet et tekstil, der matcher fremtidige krav:

Hensigten med at designe og producere et tekstil af monomateriale, her er begge materialer af cellulose fibre, er at det, ved end-of-life, kan recirkuleres ved brug af færre ressourcer end ellers for performance-tekstiler, fordi tekstilet ikke skal skilles i forskellige materiale komponenter for at recirkuleres.

Der er meget ressourcebesparende ift. vand og energi at farve fibre i fremstillingsprocessen. Her er brugt Modal Black, dvs. Modal fibre, der farves sort samtidig med at de fremstilles. Det blev så også et stykke tekstil, som er så lækkert, meget lækrere end det syntetiske tekstil, der nu bruges for at opnå samme funktion, at forbrugeren ikke skiller sig af med det før det er helt udtjent.

Lige nu er de første kunder i færd med egne tests af materialet.

Casen omhandler FN’s verdensmål #9, #12 og #15 i kraft af, at der er brugt fibre fra firmaet Lenzing.

”Tekstilindustrien er den næst-mest forurenende branche! Allerede i designfasen kan vi ændre på det. Derfor er dette første funktionsstof i monomateriale så vigtigt og en game changer.”

Marie-Louise Rosholm, Studio MLR


Spørgsmål & svar


Hvorfor valgte du at arbejde med materialerne Kapok og Modal Black?

Modal er et hydrophilic fiber og Kapok er et hydrophobic fiber.

Begge materialer er cellulosefibre og kan derfor recycles i en og samme proces ved end-of-life. Det betyder en meget ressourcebesparende recirkuleringsproces.


Hvordan har du testet kvaliteten af materialet? Og kan du forklare, hvordan den svedtransporterende funktion fungerer?

Tekstilets svedtransporterende evne er testet på Lenzing’s laboratorie i Hongkong. Det opnåede score 4-5 i AATCC test. Højeste score er 5.

Se en uddybende video omkring materialet på engelsk her


Hvornår forventes produktet at komme på markedet? Og hvordan vil det være tilgængeligt for fashiondesignere?

Det spanske firma Pyratex producerer og sælger stoffet.

”The Sustainable Innovation Champion: TENCEL™ x Kapok Fibers – A New Level Of Biodegradable Functional Fabrics.”

Citat fra Performance Days, præmieret med 100% jury like

Om virksomheden

Studio MLR har 35 års erfaring som design- og konsulentfirma, primært fra den europæiske tekstilindustri. Fokus har været på udvikling af tekstilkvaliteter til bolig og beklædning. De sidste 15 år har fokus vendt sig mod bæredygtighed, på hvad designfasen kan ændre på longevity og end-of-life i forhold til et produkt. De udviklingsprojekter kan lade sig gøre ved hjælp af et stort netværk i tekstilindustrien.

I den aktuelle case har følgende firmaer været involveret i større eller mindre grad:


Tekstilet er shortlisted til Danish Design Award 2021.


Kontakt

Website: Studio MLR

Marie-Louise Rosholm, Designer
E-mail: contact@studio-mlr.com
Telefon: +45 20 30 22 18
LinkedIn