5 skarpe til Mads Dyhrberg Andersen fra Stibo Complete
5 skarpe
16. december 2021
Stibo Complete er Skandinaviens førende aktør inden for design, udvikling, produktion samt distribution af fysisk marketingmateriale. Men for Stibo Complete handler det ikke kun om indtryk og udtryk. Det handler i høj grad også om aftryk: Miljø og bæredygtighed har nemlig stor betydning for Stibo Complete, der går forrest i kampen for at passe på miljøet.
I denne udgave af 5 Skarpe sætter vi, sammen med Mads Dyhrberg Andersen, CSO hos Stibo Complete, fokus på, hvordan design, godt håndværk og miljø går hånd i hånd, når du vælger Stibo Complete som din samarbejdspartner.

Hvilken type opgaver kan I løfte hos Stibo Complete?
Stibo Complete er en full service grafisk virksomhed. Vi hjælper dig hele vejen fra første idé til distribuering – og kan levere alle former for marketingmaterialer.
Hvordan gør I en forskel for jeres kunder?
Som kunde hos os kan du forvente kompetent sparring og rådgivning om både materialer, æstetik, funktion, bæredygtighed og miljø.
Vores erfaring kommer vores kunder til gode, når vi forvandler kreative idéer og tanker til konkrete opgaver, der understøtter budskabet og gør indtryk på modtageren.
Hvordan arbejder I med miljø og bæredygtighed i produktionen?
Som fondsejet virksomhed har vi ikke kun forpligtelser over for os selv, men også vores omverden og miljø. Vi bekymrer os om det aftryk, vi sætter på vores omgivelser, og vi går forrest i kampen for at passe på miljøet.
Vi arbejder konstant på at optimere vores processer og produktioner. Som kunde hos os, må man gerne stille store krav til miljø og bæredygtighed – det gør vi også selv:
Vi arbejder med nogle af landets største virksomheder. De stiller store krav til miljømærker og certificeringer, når de vælger deres leverandører. Derfor er det en naturlig del af Stibo Complete hele tiden at være på forkant med de nyeste trends og materialer inden for miljøvenlig produktion. Vi var blandt de første i Norden til at opnå Svanemærket tilbage i 1996, og herefter er FSC, EU-blomsten, PEFC, CO2 neutral mf. kommet til.
Stibo Complete har også ISO standard 14001 samt 9001 for at sikre, at alle tiltagene ikke går ud over kvaliteten. Vi genanvender vores papir op til syv gange, sikrer at alt papir kommer fra velforvaltede skove så tæt på produktionen som muligt, og arbejder løbende på at nedbringe vores energiforbrug.

Hvordan rådgiver I, når en kunde efterspørger en bæredygtig løsning?
Der er flere parametre, man kan kigge på, når man vil miljøoptimere en tryksag. Vi tilbyder CO2-beregninger, hvor man får indblik i, hvor meget CO2 en tryksag udleder – så man ved, hvor man kan sætte ind.
F.eks. har valgte af papir ofte stor indflydelse på mængden af CO2, som bliver udledt under produktionen af en tryksag. Vi har kunder, som har nedbragt deres CO2-udledning med 50-60% udelukkende ved at vælge et mere miljøvenligt papir.
Kan godt design og bæredygtig produktion gå hånd i hånd?
Dét kan det. En bæredygtig og miljøvenlig tryksag kan sagtens have masser af wow-effekt og udstråle godt håndværk. Vores rådgivning sikrer det miljøvenlige valg – uden at gå på kompromis med kvaliteten, æstetikken eller det indtryk, man ønsker at skabe hos modtageren.