Design denmark

Årets julekalender - nå de 17 hverdagsmål

1. december 2019

Kalenderen melder 1. december og nedtællingen til juleaften er sat ind. Om blot 24 dage kan en af årets festligste højtider fejres. For at tiden føles hurtigere, hjælpes vi ofte på vej af en julekalender, hvor vi nærmer os målet – en dag ad gangen.

Samtidig er december en måned, hvor vi hver dag kan nærme os et andet fælles mål – FN’s verdensmål. Med 17 hverdage i december byder Design denmark i samarbejde med Permild & Rosengreen på en julekalender, der fejrer hverdagen og hvordan vi skridt for skridt kan nærme os et bæredygtigt mål – en hverdag ad gangen.

Vi tror på design og kunst som afgørende formidlere af budskaber og ændring af adfærd. Frem mod juleaften præsenterer vi de originale verdensmålsplakater, der hver og en sætter fokus på de globale udfordringer og fælles arbejdsopgaver, vi står overfor. Hver hverdag byder på en ny verdensmålsplakat med en anerkendt designer bag, som har fortolket dagens mål. De 17 skal som bekendt nås via design – en hverdag ad gangen.

Hvilke mål om forandring sætter du for din hverdag?

Glædelig jul,
Design denmark

Find årets julekalender på Facebook og Instagram.
Tak til Permild & Rosengreen for at stille plakater samt sponsorater til rådighed til årets julekalender.

#nåde17viahverdagen
#hverdagsmål