Design denmark

Business by Design opruster med nyansat projektleder og udviklingskonsulent

LotteBusiness by Design, som er Design denmarks klyngeinititativ i Region Midtjylland, har per 1. november ansat Lotte Vind som projektleder og udviklingskonsulent.

Lotte skal være med til at styrke og udvikle Business by Design og stå i spidsen for ”New Danish Modern”, som bliver en design-hovedevent under Europæisk Kulturhovedstad 2017, i tæt samarbejde med designbranchens hovedaktører og interessenter.

Lotte har mange års erfaring med projektledelse og kommunikation inden for det offentlige og det private. Hun har bl.a. erfaring med events og kommunikation på ARoS, og har gennem de seneste 5 år arbejdet med byudvikling og arkitektur i Rambøll, Aarhus Kommune og senest i klyngeinitiativet The Architecture Project.

-Lotte er en stærk kommunikatør og har den rette kombination af forretningsforståelse og netværkspleje i sin bagage. Det er kompetencer, hun nu vil styrke Business by Designs med. Vi arbejder kontinuerligt med forretningsudvikling og erhvervsfremme på vegne af regionens designvirksomheder, og nu tilføjer vi med Lottes ansættelse også New Danish Modern-eventen under Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017, siger Henrik Weiglin, som er vicedirektør i Design denmark.

Læs mere om New Danish Modern i pressemeddelelsen her.