Design denmark

Danish Design Award 2019: Her er vinderne

Fotokredit Henning Hjorth

En inhalator mod migræne, en ny energiløsning i Nordhavn, en dansk cykelsti i Kina og det ikoniske Velux-vindue er blandt vinderne af dette års Danish Design Award

Vinderne blev (kategorinavn og vindernavn):

  • BETTER LEARNING – Nordic Rebels 2018
  • BETTER WORK – Sitecover
  • FEEL GOOD – Flindt Wall
  • GAME CHANGER – The Orb
  • HEALTHY LIFE – Rehaler
  • LIVEABLE CITIES – Xiamen Bicycle Skyway
  • MESSAGE UNDERSTOOD – Kofoeds Skole
  • OUTSTANDING SERVICE – My Digital Care Guide
  • SAVE RESOURCES – Upcycle Studios
  • ICON AWARD – The Velux Window
  • NEW JOBS – Lakrids by Bülow
  • YOUNG TALENT – Maria Viftrup
  • VISIONARY CONCEPTS – EnergyLab Nordhavn
  • PEOPLE’S CHOICE – Subreader

Læs om alle årets vindere på her

Dansk design skaber værdi
Danish Design Award gennemføres i et samarbejde mellem Dansk Design Center og brancheorganisationen Design denmark. Prisuddelingen afholdes i samarbejde med Dansk Industri. Danish Design Award sætter fokus på effekten og værdien af design, hylder virksomheder og designere på tværs af landet og viser den forskel, deres løsninger gør i industrien, samfundet og hverdagslivet. Prisens 14 kategorier spænder fra design, der skaber arbejdspladser eller sparer ressourcer, til design der skaber bedre sundhed eller udgør et visionært koncept.

Christian Bason, Adm. Direktør, Dansk Design Center:
”Igen i år står vi med et super stærkt felt af finalister, der på hver sin måde afspejler den styrkeposition, Danmark har inden for design. Med Danish Design Award fejrer vi både den forskel, godt design kan gøre, og synliggør den værdi, dansk design skaber herhjemme og i verden.”

Abelone Varming, Adm. Direktør, Design denmark:
”I år ser vi danske designere shine med deres dybe forståelse af, hvordan design kan være med til at gøre verden til et bedre sted, for den enkelte og for samfundet. Her er høj kvalitet i idé, udførelse og den æstetiske stillingtagen, både i livsstilsrelaterede produkter og digitale løsninger. Jeg synes, at det er et utroligt stærkt finalistfelt og vinderfelt igen i år. Jeg er fortrøstningsfuld for fremtiden for dansk design.”

Lars Frelle, Digital Direktør, Dansk Industri:
”Indimellem tager vi værdien af et godt design for givet, og glemmer, hvor god en forretning design faktisk er for Danmark. Danske virksomheder excellerer i at skabe løsninger, som er enkle og smukke, men som først og fremmest fungerer for de mennesker, der skal bruge dem.”