Design denmark

Dezeen Awards 2019

14. august 2019

Stem på din favorit til Dezeen Awards 2019

Inden sommerferien offentliggjorde Dezeen Awards årets longlist til Dezeen Awards 2019. Nu har du muligheden for at besøge de 903 nominerede Pinterest boards og stemme på dine favoritter inden d. 1. september 2019. De nominerede er inddelt i tre overordnede kategorier inden for arkitektur, interiør og design og du kan give dit besyv med, inden awardens shortlist udvælges og offentliggøres d. 2. – 5. september, heriblandt læsernes favoritter. Vinderne af Dezeen Awards 2019 kåres ved en stor fest i London d. 30. oktober.

Prisen er initieret og organiseret af Dezeen, der publicerer arkitektur og design online på deres hjemmeside. Dezeen Awards, der løber på sit andet år i 2019, har som ambition at identificere det bedste inden for arkitektur, interiør og design samt de bagvedliggende arkitekter, designere og studios.

I år bedømmes de nominerede projekter og studios af en jury bestående af 75 ledende figurer fra arkitektur- og designverdenen.

Du kan se alle de longlistede 903 projekter lige her og stemme på dine favoritter.