Book en Booster – Individuel sparring i cirkulær design

Hvordan kan cirkulær design booste din business?

Book en individuel sparring med det cirkulære designfællesskab, RE·DO·THINK, hvor Helle Brechling Johansen og Tenna Hansen vil rådgive og vejlede om cirkulær designforståelse.

Med udgangspunkt i egen case kan du/I blive udfordret og guidet i de muligheder, der ligger i cirkulær designudvikling og hvordan du/I kan få indsigter i specifikke afsæt til håndtering af det daglige arbejde med cirkulær design.

Vejledningerne tager afsæt i de nyeste tiltag inden for cirkulære designmetoder og -teorier, kombineret med de to designeres mangeårige erfaringer med cirkulær designforståelse inden for et bredt designfelt. Med eget udviklet cirkulært designtool gives der mulighed for refleksion og sparring i hvert trin i designprocessen. Der sættes herved fokus på designbranchens mange muligheder, såvel strategisk som praktisk, hvis designprocessen re-tænkes ud fra en cirkulær designforståelse.

Book en Booster-forløbene vil køre i foråret 2020, hvor de to designere vil stå til rådighed første torsdag i hver måned fra februar til og med april måned. Forløbene er en sparringsproces, hvor du/I får mulighed for individuel vidensudveksling og sparring á 45 minutters varighed.

Sparringen har til formål at du/I bliver hjulpet til den cirkulære designdannelse, der er behov for til at fremme en cirkulær fremtid.

Datoer og tidsrum
6. februar 2020 kl. 13.00 – 16.00
5. marts 2020 kl. 09.00 – 12.00
2. april 2020 kl. 09.00 – 12.00

Tilmelding
Rådgivningen kan bookes gratis af Design denmark medlemmer efter først-til-mølle princippet. Du/I kan tilmelde dig/jer og få mere information ved at kontakte projektleder Lise Damsager Hansen på info@designdenmark.dk eller 26 36 69 95.

Er du ikke medlem af Design denmark, kan du kontakte Lise Damsager Hansen og høre om mulighederne for deltagelse samt medlemsskab på info@designdenmark.dk eller 26 36 69 95.

5. mar 2020
kl. 09.00 – 12.00
Design denmark
Børsen, Slotsholmsgade 1
1217 København K
Pris
MedlemmerGratis