Danish Design Award 2021: Offentliggørelse af årets vindere
Vær med, når vinderne af Danish Design Award 2021 offentliggøres online.
I år offentliggøres vinderne af Danish Design Award 2021 ved et online event d. 25. november fra kl. 15.00 på Danish Design Awards Facebookside og derfor kan ALLE se med i år, når Design denmark og Dansk Design Center, som står bag Danish Design Award, fejrer finalisterne og annoncerer dette års vindere.
Vi håber at mange – ud over alle årets finalister – vil se med og sammen med os glæde sig over, hvordan design på mange forskellige måder bidrager til en god forretning for danske virksomheder og gør en stor forskel for mennesker og vores samfund generelt.
Aldrig har vores stolte designtradition og kreative råstyrke været vigtigere.
WE CELEBRATE THE DIFFERENCE DESIGN CAN MAKE.
Prisuddelingen foregår i samarbejde med Fredericia Furniture og Statens Kunstfond.