KEA: Design Sprint – lynhurtigt fra idé til færdigt koncept
Vil du være i stand til at udvikle og teste koncepter på kort tid og dermed spare tid og penge? Ønsker du at facilitere mere agile og designdrevne udviklingsprocesser? Så er en workshop i Design Sprint hos KEA – Københavns Erhvervsakademi lige noget for dig.
Fagligt indhold
Design Sprint er en metode, hvor man gennemløber en accelereret udviklingsproces fra idé til afprøvet koncept på meget kort tid. ’Konceptet’ kan handle om alt fra udvikling af et nyt produkt, en serviceydelse, en forretningsidé, et website, en app eller endda virksomhedens nye strategi.
Et typisk Design Sprint-forløb:
1. dag: MAP
– Problemet indkredses
2. dag: SKETCH
– Løsningsmuligheder skitseres
3. dag: DECIDE
– Idéer samles til én løsning
4. dag: PROTOTYPE
– Prototyper og modeller udvikles
5. dag: TEST
– Det samlede koncept testes og valideres
Med Design Sprint-metoden får du ny inspiration og konkrete værktøjer til at tilrettelægge og facilitere innovations- og udviklingsprocesser.
På KEA’s 2-dages kursus i Design Sprint får du grundlæggende forståelse for principperne bag metoden – i teori og praksis. Du får indsigt i nye innovationsmetoder, effektiv designdrevet udvikling, konkrete faciliteringsværktøjer, visuelle teknikker og metoder samt en implementeringsplan for det videre forløb.
- Indsigt i Design Sprint metoden
- Tilrettelæggelse af Design Sprint
- Facilitering af dynamisk teamwork
- Brug af visuelle metoder
- Prototyping og test
- Konkret handlingsplan
Undervisning: Dag 1
Indføring i metoden og styr på værktøjskassen
- Gennemgang af metoden, tips og tricks
- Team-sammensætning, teamets roller
- Problemet indkredses
- Løsningsmuligheder skitseres
Undervisning: Dag 2
Prototyping og Design Sprint i praksis
- Idéer samles til en løsning
- Prototyper og modeller udvikles
- Test og validering
Kurset er relevant for designere, specialister, projektledere og hele udviklingsteams, der arbejder med virksomhedens koncept- og forretningsudvikling i det daglige.
Underviser
Lars Martin Haukohl
Cand. Polyt. fra retningen Design og Innovation på DTU med yderligere studier på Danmarks Design Skole og Københavns Universitet
Undervisning
29. november kl. 09.00 – 16.00
– fysisk fremmøde
30. november kl. 09.00 – 16.00
– fysisk fremmøde
4.950 kr. ekskl. moms
Morgensnack, frokost, eftermiddagssødt, the og kaffe er dækket i prisen
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Cecilie Skovsbøl Andersen, Uddannelseskonsulent
E-mail: csa@kea.dk
Fotokreditering: KEA
2900 Hellerup