Kulturmødet Mors 2021 digital: Digital sparring på kulturprojekter

Har du en idé til et spændende kulturprojekt, en facilitet eller en aktivitet? Vær med, når Nordea-fonden, Tuborgfondet, Spar Nord Fonden, Færchfonden og Lokale og Anlægsfonden holder digital sparring om kulturprojekter.

De fem fonde fortæller, hvordan de arbejder, hvad de støtter, og giver et par gode eksempler på kulturprojekter. Du kan stille spørgsmål undervejs.

Efter samtalen sidder deltagerne klar ved telefonerne, så du kan ringe til fondene og få sparring på dit konkrete projekt.

Panel

  • Anna Hassel, Arkitekt v/Lokale og Anlægsfonden
  • Anna Marie Krarup, Projektkonsulent v/Nordea-fonden
  • Mikkel Sander, Programansvarlig v/Tuborgfondet
  • Claus Hald Andreasen, Projektchef v/Spar Nord Fonden
  • Hanne Torp Brodersen, Projektchef v/Færchfonden

Arrangementet præsenteres i samarbejde med Færchfonden, Spar Nord Fonden, Tuborgfondet, Nordea-fonden og Lokale og Anlægsfonden.

Vært: Noa Kjærsgaard Hansen

Kulturmødet Mors 2021

Kulturmødet er Danmarks samlingssted for samtalen om kunst og kultur. Scenen sættes for vidensdeling, erfaringsudveksling og inspiration på tværs af brancher, og skaber oplevelser, der bringer kunsten helt tæt på.

Digitalt samtaleprogram

Årets program er en hybrid mellem et digitalt samtaleprogram og en perlerække af kunstoplevelser på Mors i dagene d. 19. – 22. august. Med det digitale program inviteres hele Danmark med i samtalen om kunst og kultur.

Kulturmødets stærke DNA ligger i samtalerne. Det er her temperaturen tages på de aktuelle temaer i kulturlivet, nye tendenser udpeges, viden deles på tværs af landet og internationale stemmer inviteres indenfor. Vær med, når Kulturmødet Mors går digitalt og sender live fra studiet.

Læs mere om Kulturmødet Mors 2021 og årets digitale såvel som fysiske program her.

Fotokreditering: Kulturmødet Mors

19. aug 2021
kl. 14.00 - 15.00
Online via Crowdcast