I en serie af fire webinarer stiller Lifestyle & Design Cluster skarpt på materialegruppen bio-polymerer. Og netop de biobaserede materialer er værd at kigge ind i, når man taler om et mere bæredygtigt valg.
Derfor har de inviteret et yderst kompetent panel bestående af forskere, eksperter, producenter og politikere til at holde oplæg og belyse brugen af af bio-polymerer så bredt som muligt og med et cirkulært perspektiv for øje.
Lyt med, spørg og bliv klogere, når der stilles spørgsmål til og om bio-polymerer:
Hvad er bio-polymerer eller bio-plastik som vi kender det fra daglig tale? Er det bæredygtighedsmæssigt et bedre alternativ til de fossilbaseret plast- og tekstiltyper som vi kender? Hvor langt er udviklingen af bio-polymerer? Hvilke typer af bio-polymerer findes? I hvilke produkter kan bio-polymere anvendes? Hvordan blæser de politiske vinde om bio polymer? Kan vi genanvende bio-polymerer? Og meget mere…
Tilmelding
Vær opmærksom på, at du i din tilmelding kan stille et spørgsmål til emnet på forhånd ved at skrive i kommentarfeltet. Forhåbentlig kan der gives svar på netop dit spørgsmål.
Webinarserien vil foregå på Zoom, og du vil få tilsendt et link ved tilmelding.