Bæredygtigt design
Lifestyle & Design Cluster: Verdensmål, kompetencer og mindset – Et online webinar under SDG in action
Hvad skal der til, for at den danske modebranche lykkes med at integrere FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling? Hvilket mindset skal du som virksomhed sætte bag de bæredygtige intentioner og strategier, for at skabe handling?
Bliv klogere på dette d. 6. januar kl. 15.00-16.30, hvor KEA afholder webinar.
På webinaret Verdensmål, kompetencer og mindset sætter KEA fokus på de psykosociale kompetencer internt i virksomheden, der kan være med til at skabe den nødvendige forandring.
Med udgangspunkt i teorien om bl.a. et growth og et fixed mindset gives bud på, hvordan den enkelte medarbejder og dermed virksomheden kan blive bedre til at forstå og ikke mindst tage action på de muligheder og udfordringer, verdensmålene rummer for en modevirksomhed.
Ved tilmelding vil du få tilsendt mødelink umiddelbart forud for eventen.