Cirkulær design
ONLINE Møbelseminar 2020 – Bæredygtige Materialer og Morgendagens forbruger
Hør med, når vi sammen med VIA Design & Business inviterer til dette års Møbelseminar under overskriften “Bæredygtige materialer og morgendagens forbruger”. Møbelseminaret vil i år blive afholdt online og i to dele.
Blandt de inviterede oplægsholdere er nationale og internationale producenter, retailere og forskere, der alle bidrager med ny og inspirerende viden inden for områderne bæredygtige materialer og fremtidens købsmønstre.
Formiddagens program tager udgangspunkt i udvikling og brug af alternative, bæredygtige materialer, og hvordan man finder og analyserer viden om disse med fokus på funktionalitet, tilgængelighed, videre udvikling og miljømæssigt aftryk.
Efter frokost retter vi fokus på fremtidens kunder, deres ønsker og krav. I forlængelse heraf ser vi nærmere på, hvordan man ved hjælp af digitale værktøjer som blockchain og virtuelle teknologier kan imødekomme kundernes behov i fremtiden.
Herudover vil VIA Design & Business og Lifestyle & Design Cluster præsentere et helt nyt materialekompendium, hvor vi formidler viden om materialer – valgt ud fra et bæredygtigt perspektiv. Vi viser ligeledes eksempler på, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed ud fra forskellige indfaldsvinkler.