Restmaterialernes cirkulære matchmaker åbner afdeling i Nordhavn

Den cirkulære økonomi bliver skruet op for fuld styrke, når THE UPCYCL åbner afdeling og New Waste showroom med fokus på materialecirkulering i EDDA Studio i Nordhavn.

Onsdag d. 27. april 15-18 slår THE UPCYCL dørene op til reception, hvor de tilmeldte kan se frem til at komme helt tæt på de mange inspirerende restmaterialer – eller New Waste materialer – som virksomheden selv har døbt dem. THE UPCYCLs københavnske showroom er, på samme vis som det i Aarhus, fyldt med netop New Waste materialer, der stod til at skulle skrottes. Alle materialerne i THE UPCYCLs New Waste showroom er nemlig restmaterialer, afskær eller frasorterede emner fra deres mange industrielle medlemsvirksomheder.

Med materialerne sirligt kurateret på hylderne er der ingen tvivl om, at THE UPCYCL henvender sig til det kreative miljø i København. Men det er netop også de københavnske designere, udviklere og arkitekter, som THE UPCYCL vil inspirere med åbningen af deres nye afdeling.

27. apr 2022
kl. 15.00
THE UPCYCL
Århusgade 131
2150 København Ø
Pris
MedlemmerGratis
ØvrigeGratis
Vi gør venligt opmærksom på, at der er et ‘no-show’ gebyr på DKK 200 til deltagere, som ikke dukker op eller melder afbud senere end 24 timer før arrangementets afholdelse.