Webinar

Webinar: At håndtere krise – Som person

Hvordan håndterer man kriser som enkeltperson, forælder, medarbejder, leder, ægtefolk? Dette webinar er til dig, som gerne vil blive bedre til at håndtere en krise både på hjemmefronten og dit arbejde.

Vi møder alle kriser gennem livet. Det kan være en krise i arbejdslivet såvel som derhjemme. De to kan være svære at skille ad. Hvis man eksempelvis er udfordret på arbejdet, kan det påvirke hjemmefronten. Det kan være, at man har en kortere lunte derhjemme, ikke er nærværende når børnene skal puttes, ikke lytter til sin partner eller at man ikke tager sig godt af sig selv.

Webinaret vil handle om, hvad man kan gøre, når man befinder sig midt i krisen. Det kan være svært at overskue, hvad der kan gøres for at løse udfordringerne samtidig med, at man er overvældet og udmattet. Derfor tager Rikke Nørgaard Elster, psykolog hos We.Care – Danmarks største online psykologpraksis fat i, hvad man skal gøre, for at håndtere en krise lige nu. Herudover vil der også være fokus på, hvordan man tager læring med fra en krise, så det (med større sandsynlighed) ikke sker igen.

Efter webinaret vil du stå med en håndfuld håndgribelige måder at håndtere kriser, som du uundgåeligt vil støde på gennem livet. Det er metoder, som kan bruges i den krise, du befinder dig i lige nu, eller i en livskrise, som du støder ind i på et senere tidspunkt.

7. maj 2020
kl. 11.00 – 11.45
Online via Zoom
Pris
MedlemmerGratis
ØvrigeGratis