WEBINARRÆKKE (3/3): Hvordan udvikler vi etisk teknologi?
Kan vi ruste os på en måde, så etik styrker vores konkurrenceevne? Det spørgsmål og mange flere forsøger vi at besvare i løbet af tre webinarer i uge 51.
15-18.12.20
I de seneste år er udviklingen på de digitale områder gået så hurtigt, at den menneskelige side har haft svært ved at følge med.
Verdens store tech-virksomheder har udviklet en lang række gode services, der nu dominerer vores liv, men som desværre utilsigtet skaber afhængighed, kompromitterer vores sikkerhed og potentielt kan skade demokratier. Derfor er der behov for, at vi tænker etik og ordentlighed ind i udviklingen af digitale produkter, så vi ikke lader teknologien styre os – men sikrer, at det er os, der styrer teknologien.
Kan vi ruste os på en måde, så etik styrker vores konkurrenceevne? Det spørgsmål og mange flere forsøger vi at besvare i løbet af tre webinarer i uge 51.
Webinarerne gennemføres som en del af projektet Det Digitale Etikkompas.
18.12 2020 kl 8.30 – 9.30: Hvad er det Digitale Etikkompas?
Vi vil ruste danske virksomheder – fra CEO til assistent – til at tænke etik ind som afgørende konkurrenceparameter og som fundament for økonomisk vækst. Hvis flere danske virksomheder skal indarbejde etiske hensyn, i takt med at de til fulde udnytter de vækstmuligheder, der ligger i digitalisering, kræver det, at de er i stand til at designe produkter og services på en ny måde.
Derfor vil vi udvikle Det Digitale Etikkompas. På dette webinar kan du møde DDC’s programledere Christian Villum og Christina Melander.
Du vil få tilsendt link til webinaret dagen før, det tilmeldte webinar afholdes.
Webinarerne præsenteres af Dansk Design Center, Design Network Kolding og Business Kolding.