Design denmark

Trends & Talks SS20 og AW20/21 - Pop Up Shop

pej gruppen inviterer i samarbejde med Wear til Pop Up Shop og spændende Talks på Børsen. Her kan du se alle de flotte trend- og printbøger til SS20 og AW 20/21 samt catwalkmagasiner, som ligeledes kan ses og købes/bestilles på dagen. Arrangementet er åbent og gratis.

Pop Up Shoppen, som vil være åbent under hele eventet fra kl. 12.00 til 15.00, bliver præsenteret af Menush Rasoulinia, trend forecaster hos pej gruppen. Ligeledes vil der i løbet af eventet være følgende to talks på hver 25-30 minutter med plads til 30 deltagere.

Talk one: Kl. 13.00 – 13.30, pej Trend SS20

Bliv klædt på til SS20 – hvad enten det drejer sig om sidste justeringer af kollektionen, emballage eller kommunikation.

Med sæsonen SS20 er et nyt årti startet, og vi står foran en moden tidsåndsperiode, hvor vi i højere grad hviler i os selv og har fokus på vores IDENTITET. I pej trend SS20 ses fire dybt kommercielle og inspirerende trendtemaer med farver og stile, der kredser om den enkeltes identitet og taler til både vores fornuft, sanser, følelser og sjæl.

Foredragsholder: Rie Fjordsøe Rasmussen, trendkoordinator hos pej gruppen.

Talk two: Kl. 14.00-14.30 pej Trend AW20/21

Er du helt klar til sæsonen AW 20/21? Bliv be- eller afkræftet i dine valg af farver, stile og mønstre i denne præsentation af pej gruppens fire kommercielle trendtemaer til sæsonen AW 201/21.

Sæsonen ligger i slipstrømmen af en række turbulente år, der har afsløret, hvor skrøbelige vi og vores verden er. Vi er nødt til at mønstre en indre og ydre handlekraft, for at kunne gå fremtiden i møde, hvorfor MODSTANDSKRAFT er sæsonens nøgleord. Fire stærke temaer tegner sæsonen og giver os mod, handlekraft og mere effekt.

Foredragsholder: Rie Fjordsøe Rasmussen, trendkoordinator hos pej gruppen.

Læs om arrangementet her.

Praktisk:
Dato: 12. november 2019
Tid: 12.00 – 15.00
Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotholmsgade, 1217 København K
Tilmelding: Tilmelding til eventet er påkrævet af hensyn til forventet forplejning, men der er ikke fast møde/sluttidspunkt

Tilmeldingsfrist: 8. november 2019
Afmeldingsfrist: 10. november 2019

Tilmeld dig her.

20191112