Design denmark

Konference: Nå de 17 - via design

19. november 2019

Onsdag d. 6. november 2019 afviklede Design denmark, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Industriens Fond og Dansk Erhverv konferencen ‘Nå de 17 – via design’ i Børssalen. Formålet var at stille skarpt på, hvordan vi kan nå i mål med FN’s 17 verdensmål – via design.

Med to spor om fremtidens bæredygtige materialer samt velstand og vækst åbnede otte nationale og internationale aktører op for udvikling af forsvarlige og bæredygtige materialer, genanvendelsesmuligheder, bæredygtig udvikling og øget vækst i erhvervslivet – altsammen via design.

Tak til alle deltagere, oplægsholdere og samarbejdspartnere for en berigende, engageret og involverende konference. Find stemningsbilleder fra dagens arrangement herunder.

Velkomst ved Abelone Varming, direktør for Design denmark og Mikkel Stenbæk Hansen, direktør for DIEH samt oplæg ved Lene Dammand Lund, rektor for KADK under overskriften ‘Hvordan kan designere medvirke til at vi når FN’s verdensmål?’.

Arkitekt og CEO hos Lendager Group, Anders Lendager, åbnede konferencens første spor ‘Fremtidens bæredygtige materialer’ med oplæg under overskriften ‘Kostneutrale materialer i en cirkulær økonomi’.

Herefter tog Tina Kaysen, sustainability manager hos Kvadrat, over og gjorde os klogere på design, innovation og verdensmål hos tekstilvirksomheden.

Som afrunding på første spor gav direktør hos Vision Denmark, Thomas Gammeltoft, indblik i Virtual Reality’s kvaliteter i arbejdet med verdensmålene, hvorefter der var mulighed for selv at prøve det af på egen krop i pausen.

Efter pausen tog Steen Hildebrandt, professor, Ph.D. og formand for Folketingets 2030-panel, hul på konferencens andet spor under overskriften ‘Vækst og ledelse i verdensmålenes æra’.

I samme spor åbnede Head of Sustainability & CSR ved Ganni, Lauren Bartley, op for bæredygtige tiltag hos modevirksomheden under overskriften ‘Design for sustainability in the fashion sector’.

Med overskriften ‘Design for a sustainable future’ tog CEO hos EGGS Design, Ulla Sommerfelt, som sidste oplægsholder fat på vejen mod en bæredygtig fremtid.

Sammen med Abelone Varming og Mikkel Stenbæk Hansen, afrundede Betina Hagerup, direktør hos Dansk Erhverv, dagens konference.

Som afslutning på konferencen ‘Nå de 17 – via design’ inviterede Annelise Ladegourdie på vinsmagning i bæredygtig vin. Ladegourdie Vinimport arbejder konkret med FN’s verdensmål nr. 12 pkt. 2 om ansvarligt forbrug og produktion.

Find oplægsholdernes præsentationer fra dagens konference her.

Foto: Dan Møller