Helene Nørgaard
Bæredygtigt design, Beklædnings- og tekstildesign
2100 København Ø
Danmark
De sidste 19 år har jeg arbejdet med design, konsulentvirksomhed, undervisning og projektledelse. Mine erfaringer strækker fra private designvirksomheder, egen virksomhed, til innovation i det offentlige.
Jeg har en bred vifte af værktøjer; er uddannet designer fra Danmarks Designskole (i dag KADK), har en exam. art i etnografi samt akademifag i Projektledelse, Ledelse, Videnskabsteori og pædagogik, samt Design og produktkultur.
Jeg brænder for kreative processer, bæredygtighed og for mennesker. Jeg trives godt i dynamiske miljøer med mange forskellige ender og deadlines, der skal nå sammen.
I mit arbejdsliv arbejder jeg med design som en kreativ problemløsningsmetode, der helst skal bruges til at gøre livet bedre for både mennesker og miljø.
Via min kombination af design og etnografisk metode har jeg både været med til at ændre arbejdsgangen for varetægtsfængslingen af unge i Esbjerg, har lavet salgbare kollektioner for Noa Noa og har hjulpet studerende der har det svært i deres studier. Designprocesser kan bruges på mange måder og i mange felter – det formår jeg at gøre.
Mine største faglige styrker er;
At jeg arbejder kreativt og ser muligheder i stedet for begrænsninger
At jeg er en god formidler, der kan præsenterer fagligt stof på en inspirerende og interessant måde, så folk lytter
At jeg kan håndtere et bredt mangefaceteret ansvarsområde med overskud og overblik
At jeg er meget engageret i det jeg laver, hvilket betyder at jeg er nytænkende, nysgerrig og elsker at lære nyt
At jeg er god til at skabe relationer, til at se folk, til at involverer interne og eksterne partnere, og til at se og bruge deres specielle kompetencer
At jeg arbejder strategisk, analytisk og resultatorienteret, og leverer arbejdet til tiden