Steinar Valade-Amland
Konsulentydelser
I regi af min egen lille rådgivningsvirksomhed, Three Point Zero, hjælper jeg mindre og mellemstore virksomheder, NGO’er og andre organisationer – typisk med forankring i de kreative industrier – med at få styr på deres strategier. Jeg har i særdeleshed lang og god erfaring inden for designområdet – blandt andet på baggrund af de 12 år, jeg havde glæden af at være direktør for Danske Designere ( 2000-2012 ).
Jeg har også igennem de seneste mere end 10 år hjulpet flere af EU’s “ministerier” med at evaluere forsknings- og innovationsprojekter, blandt andre EU DG Connect, DG Research & Innovation and Research Executive Agency.
Derudover holder jeg foredrag, modererer workshops og forelæser – og så har der været tid til en del bestyrelses- og udvalgsarbejde, blandt andet som medlem af Design denmarks Retsudvalg ( siden 2016 ), og som Design denmarks udpegede medlem af bestyrelsen for Foreningen for Retsbeskyttelse af Arkitektur, Kunsthåndværk og Design, som igen står bag det nye DesignNævnet og Responsumudvalget.
Endelig har jeg skrevet en del, blandt andet bogen INNOLITERACY – fra design thinking til håndgribelig forandring som er tilgængelig både på dansk, ugivet af DJØF Forlag, og på engelsk med titlen INNOLITERACY – from design thinking to tangible change udgivet af amerikanske Business Expert Press. Sidstnævnte forlag har også udgivet Design: A Business Case –Thinking, Leading, and Managing by Design som jeg har skrevet sammen med Brigitte Borja de Mozota. Denne er også udgivet på hindi og på koreansk.
Ud over egne bøger har jeg også bidraget til en række publikationer og bøger, blandt andet Design Sprint (Brandenburg University, 2014), Bloomsbury Encyclopedia of Design (Bloomsbury Publishing, 2015), Retten til det gode design (Foreningen for Retsbeskyttelse af Arkitektur, Kunsthåndværk og Design, 2022) og Design, Visual Communication and Branding (Cambridge Scholars, 2022)