Design denmark

Ny medlemsfordel og nye udstillinger på DAC

Design denmarks medlemmer får som ny medlemsfordel 20% rabat på entrebilletter og på DAC Klub-kort. DAC – Dansk Arkitektur Center åbner to nye store udstillinger den 22. marts 2019, der begge viser, hvordan man skaber en bæredygtig fremtid med respekt for vores kulturarv, klima og hinanden.

Umistelige landskaber: En arkitekturudstilling af Dorte Mandrup

Med udstillingen åbne DAC dørene for en af vor tids største danske arkitekter: Dorte Mandrup. Dorte Mandrup inviterer os ind i en poetisk landskabsinstallation, hvor omgivelserne ved det fantastiske arkitektur ved det UNESCO-beskyttede vadehav og den grønlandske isfjord er i centrum. Det handler om forståelsen af vores fælles kulturhistorie, verdensarven og det umistelige.

Dato: 22. marts – 26. maj

Nutidens forbrug – Fremtidens problem: Unge i fælles front for den bæredygtige by

Test dit CO2-aftryk, skriv et brev til klimaministeren og kig ind i fremtidens grønne byer med plads til alle. I samarbejde med Roskilde Festival giver Dansk Arkitektur Center scenen til de unge, som kæmper for klimaet og vores fælles byer. Det er ikke blot en udstilling, men et frirum og et eventprogram, hvor de unge viser håb og handling for en bedre fremtid.

Dato: 22. marts – 2. juni
Gratis for alle under 26 år

Læs mere om den nye medlemsfordel her

Hvem er Dansk Arkitektur Center
Dansk Arkitektur Center (DAC) er hele Danmarks mødested for arkitektur, design og bykultur. DAC holder til i BLOX på Københavns havnefront og byder indenfor til udstillinger, talks, debatter, workshops og meget mere for både børn og voksne.

Du kan læse mere om DACs udstillinger her